Zoonotiske sygdomme

Zoonotiske sygdomme er betegnelsen for de sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker; altså sygdomme, som din fugl kan smitte dig med. I teorien drejer det sig om flere hundrede sygdomme; i praksis i forhold til fugle drejer det sig om nogle få. Eksempler på zoonotiske sygdomme er kogalskab og papegøjesyge, der potentielt kan overføres til mennesker.

Hvem bliver smittet?

Sunde, raske og i øvrigt velfungerende mennesker smittes sjældent. De, der er i farezonen, er:

1. Nyfødte babyer og ældre mennesker.
2. Patienter, der er i kemoterapi eller behandles med
Prednison
3. Mennesker med HIV
4. Organtransplanterede mennesker, der får medicin, der
undertrykker immumforsvaret.

Årsagen er, at disse mennesker af den ene eller anden grund ikke effektivt kan bekæmpe infektioner med kroppens eget immumforsvar.

Hvilke sygdomme er zoonotiske?

Svampeinfektioner:
Mycobacteriosis/ fugletuberkulose – er observeret hos bl.a. spurvefugle, rovfugle, papegøjefugle og kalkuner overalt i verden. Smitte sker gennem indånding/ indtagelse af luftbårne vira fra fuglens klatter. Fugletuberkulose menes at kunne smitte mennesker med tuberkulose (ingen dokumenterede tilfælde af smitteoverførsel fugl-menneske. C.neoformans – kan give meningitis til mennesker i terminalstadiet af AIDS

Parasitter:
Udvendige parasitter: mider og lus kan midlertidigt inficere mennesker; men kan ikke leve på mennesker. Indvendige parasitter: Visse indvoldsorm kan smitte mennesker ved kontakt med fuglens klatter.

Bakteriesygdomme:
Salmonellosis (salmonella): især fjerkræ – sjælden hos papegøjefugle. Salmonellosis skyldes salmonellabakterien, der især ses hos fjerkræ. Vi har efterhånden i dagspressen hørt utallige eksempler på salmonellaforgiftning hos mennesker, der har indtaget fjerkræ Salmonella kan leve længe i vand eller på burets/volierens bund. Smitten spredes gennem indtagelse af inficeret foder/ drikkevand. Fugle kan være raske smittebærere. Symptomer på salmonellosis hos fugle er blodig diarrhoe, vægttab, gigtbetændelse, stort antal hvide blodlegemer samt dødsfald. Mennesker smittes primært gennem indtagelse af salmonellainficeret fjerkræ. Hos mennesker er symptomerne opkastninger, blodig diarrhoe og dehydrering. Symptomerne optræder 6-72 timer efter smitten og de fleste bliver raske i
løbet af 2-4 dage. Vær obs på, at vi også kan smitte fugle med salmonella!

E.coli, campylobacteriosis samt chlamydiosis(“papegøjesyge”): Kan give influenzalignende symptomer som feber, diarrhoe, alment ubehag, hovedpine etc hos mennesker.

Virussygdomme:
Eastern/Western/Venezuelan Equine Encephalitis (EEE/WEE/VEE): Alle 3 vira, der kun er observeret hos vildtfuglebestanden; aldrig hos tamfugle.

New Castle Disease: New Castle Disease kan overføres til især mennesker, der arbejder indenfor fjerkræindustrien, eller hyppigt er i nærkontakt med vildtfuglebestanden. Symptomerne hos mennesket kan være øjenbetændelse, udtalt døsighed og alment ubehag. Mennesker bliver raske
i løbet af ca. 3 uger.

Hvordan undgår man zoonotiske sygdomme?

Når du anskaffer dig en fugl for første gang, kan du minimere risikoen ved at undgå at købe en vildtfanget fugl, der kan medføre smitte fra naturen. Dernæst er det vigtigt, at at fuglen rutinemæssigt; f.eks. en gang om året, tjekkes hos dyrlægen for evt.sygdom. I hjemmet bør du sørge for, at
din fugl ikke færdes i nærheden af mad, som du selv og din familie skal spise. Det er vigtigt at holde fuglen i god ernæringsmæssig og fysisk form samt sørge for, at dens omgivelser er hygiejniske. Gør bur, foderskåle og
legetøj rent med jævne mellemrum. Rengør ikke fuglens ting i køkkenet, hvor evt. smittepartikler kan inficere mad og køkkenredskaber/service.

Atter skal understreges, at mennesker med et normalt, sundt, rask og velfungerende immumforsvar kun sjældent smittes – men vi kan jo alle være påvirket af stress eller anden sygdom, der påvirker vores immumforsvar og dermed gør os modtagelige i en given periode.

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.