Vitaminer og mineraler

Alle levende væsner, det være sig fugle, hunde eller mennesker, har brug for vitaminer for at kunne fungere optimalt. Men hvad er vitaminer for noget, hvordan virker de og hvordan sikrer jeg, at min fugl får dem?

Vitaminer kan opdeles i to hovedgrupper efter deres opløsningsmåde: Vitamin A, D og E er fedtopløselig, hvilket betyder, at der kræves tilstedeværelse af fedtsyrer for at kunne optage vitaminet. Vitamin B og C er vandopløselig hvilket betyder, at der kræves vand for at kunne optage vitaminet. Samtidig findes vitaminerne i hhv. fedt- og vandholdige råvarer. Fælles for de fedtopløselige vitaminer er, at de oplagres i kroppen og dermed kan overdoseres. Et overskud af de vandopløselige forsvinder blot med fuglens urin. Enkelte vitaminer (f.eks. vitamin K) danner kroppen til en vis grad selv.

Vitamin A: stimulerer dannelsen og beskyttelsen af slimhinder i kroppen. Mangel på vitamin A giver især infektioner i mave, øjne, åndedrætssystem og forplantning. Vitamin A findes især i grøntsager (gulerødder, majs, etc.) , frugt og levertran.

Vitamin B: Der findes så mange B-vitaminer, at de kaldes “vitamin B gruppen”. Eksempler på B-vitaminer er: niacin, riboflavin, thiamin, pyridoxin, cholin, folinsyre og panthothensyre. B-vitaminer stimulerer stofskiftet og har betydning for vækst og fjerdragtens udvikling. Også nervefunktioner påvirkes af vitamin B. Mangel på vitamin B kan vise sig som sløvhed og dårlig appetit. Vitaminer fra B-gruppen findes bl.a. i spirefrø, frugt, grøntsager og levertran.

Vitamin C: kaldes også ascorbinsyre. Vitamin C sikrer beskyttelse mod infektioner og har indflydelse på huden. Mangel på vitamin C giver skørbug og især hudinfektioner. Vitaminet findes især i frugt og grøntsager.

Vitamin D3: Mangel på dette vitamin kan give problemer med vækst og fjerdragt, svage muskler samt deformiteter i skelettet. Hos hunner kan mangel resultere i problemer med skaldannelse på æg, evt. med læggenød til følge.Tilstedeværelsen af D3 er nødvendig for at fuglen kan optage kalcium (kalk). Fugle danner selv vitaminet, når de udsættes for ultraviolet lys (solskin eller bestemte typer belysning, f.eks. full-spectrum). Holdes fugle indendørs uden mulighed for selv at danne vitaminet, bør det tilføres i form af levertran. Vær obs på, at fuglelevertran specifikt skal indeholde D3; ikke blot “D-vitaminer”.

Vitamin E: Dette vitamin har bl.a. indflydelse på vækst, stofskifte og fertilitet. Mangel på E vitamin kan give utrivelighed, blod- , muskel- og karsystemsproblemer samt nedsat fertilitet. Vitamin E findes bl.a. i grøntsagerne bønner og ærter.

Vitamin K: Dette vitamin produceres hos de fleste fuglearter af en bestemt bakterie i mave- tarmsystemet. Vitamin K har især indflydelse på blod/karsystemet og blodets koagulationsevne (evne til at størkne). Mangel på dette vitamin giver blødninger og dårlig/langsom sårheling. Vitaminet findes bl.a. i grøntsager og sojabønner.

Hvor meget har min fugl behov for?

Det kan være meget svært at vurdere, om ens fugl har brug for et vitamintilskud. Men som udgangspunkt vil en fugl, hvis grundfoder udgøres af pellets, ikke have behov for tilskud; mens en fugl, hvis grundfoder er frø, absolut har behov for vitamintilskud. Årsagen er, at pellets indeholder de nødvendige vitaminer, mens frø næsten ingen vitaminer indeholder. Du kan dog købe frø tilsat vitaminer – men her bør du undersøge, hvordan disse vitaminer er tilsat. Ofte gives de i form af små, kulørte perler imellem frøene, og mange fugle går uden om lige præcis disse Du skal være varsom med blot at give vitaminer pr automatik “for en sikkerheds skyld” – mange fugledødsfald skyldes overdosering med vitamintilskud Det er primært de fedtopløselige vitaminer (dvs. vitaminerne A, D, E og K), der kan overdoseres, fordi de ophobes i kroppen. Overdosering af de vandopløselige vitaminer vil oftest blot udskilles. Tjek altid foderemballagens varedeklaration.

Gennemsnitligt dagligt vitaminbehov

Kanarier og små parakitter

Vitamin A (retinol): 10-15 IU
Vitamin D3 (calciferol): 1-4 IU
Vitamin E (tocoferol): 0,5- 2 IU
Vitamin K: 0,01- 0,02 mg
Vitamin B1 (thiamin): 0,01- 0,04 mg
Vitamin B2 (riboflavin): 0,01- 0,04 mg
Vitamin B? (niacin): 0,15- 0,25 mg
VitaminB? (panthothensyre): 0,025- 0,04 mg
Vitamin B6 (pyridoxin): 0,01- 0,03 mg
Vitamin B? (folinsyre): 5-10 mg
Vitamin B? (cholin): 2-5 mg
Vitamin H (biotin; tilhører vitamin B-gruppen): 0,2- 0,4 mg
Vitamin B12 (cobalamin): 0,05- 0,10 mg

Betegnelsen IU dækker over “International Units”; på danske emballager vil ofte istedet stå “iE”; oversat til “internationale enheder”. På emballager vil i øvrigt typisk stå de tilsatte vitaminmængder pr kg foder så derfor vil angivelserne være noget højere end i ovenstående skema!

Større papegøjer

Vitamin A (retinol): 35- 52 IU
Vitamin D3(calciferol): 3,5- 14 IU
Vitamin E(tocoferol): 0,17- 7 IU
Vitamin K: 0,035- 0,7 mg
Vitamin B1 (thiamin): 0,035- 0,28mg
Vitamin B2 (riboflavin): 0,035- 0,28 mg
Vitamin B? (niacin): 0,53- 0,88 mg
Vitamin B? (panthothensyre): 0,088- 0,25 mg
Vitamin B6 (pyridoxin): 0,035- 1 mg
Vitamin B? (folinsyre):17,5- 35 mcg
Vitamin B? (cholin): 7-17,5 mcg
Vitamin H (biotin; tilhører gruppen af B-vitaminer): 0,7- 1,4 mcg
Vitamin B12 (colabamin): 0,18- 0,35 mcg.

Vær obs på angivelserne i hhv. mg og mcg (miligram og microgram)

Mineralstoffer og sporelementer

Der findes mange forskellige mineralstoffer og sporelementer, der alle er livsnødvendige på samme måde, som vitaminerne er det. For flere gælder, at de”samarbejder” med vitaminerne på bestemte områder (f.eks. vitamin D og kalcium-fosfor i skeletdannelsen). Mangler den ene komponent, kan “opgaven” ikke udføres korrekt og en (ernærings)sygdom opstår. Forskellen på definitionen af hhv. mineralstoffer og sporelementer ligger i, at sporelementerne kun i meget lille (men livsnødvendig ) mængde er til stede.

Mineralstoffer

Kalcium/ kalk: Kalcium anvendes bl.a. til opbygning og vedligeholdelse af knoglerne samt ved impulsoverførsel mellem muskler og nerver. Ynglende hunner samt unger har behov for ekstra kalk.

Kobber: Kobber indgår i dannelsen af fjer, hud, nerver og enzymer.

Kobolt: Indgår i dannelsen af røde blodlegemer. Kobolt er
en del af vitamin B12.

Kalium: Kalium er vigtig for væskebalancen og indgår i transporten af næringsstoffer i kroppen.

Magnesium: Magnesium har indflydelse på stofskiftet, temperaturregulering og nerve/muskelfunktion. Desuden indgår magnesium i knogledannelsen.

Natrium: Natrium (salt) spiller en stor rolle i væskebalancen og forhindrer, at kroppen taber for meget væske.

Fosfor: Fosfor indgår i dannelsen, vedligeholdelsen og væksten af knogler. Desuden har det betydning for de røde blodlegemer.

Svovl: Svovl har stor betydning for dannelsen af hormoner, fertiliteten, fjerenes kvalitet samt evnen til at optage proteiner.

Silicium: Silicium er vigtig for knoglevækst og hud.

Sporelementer

Klor: Klor er et ikke-metallisk sporelement, der findes i bl.a. kogesalt. Klor er vigtig for syre/base balancen.

Krom: Krom er et sporelement, der har betydning for stofskiftet samt en forudsætning for insulinproduktionen.

Jern: Jern har stor indflydelse på dannelsen af røde blodlegemer, der transporterer ilt i kroppen. Indtagelse af vitamin C øger jernoptagelsen.

Fluor: Fluor indgår i knogledannelsen.

Jod: Jod har betydning for dannelsen af stofskiftehormonerne og en forudsætning for, at skjoldbruskkirtelen kan fungere.

Mangan: Mangan har indflydelse på kønshormoner og fertilitet. Desuden indgår det i knogle- og bloddannelsen.

Molybdæn: Er sammen med bl.a. selen og vitamin E antioxidant.

Selen :Selen indgår i proteiner og er sammen med vitamin E, selen og molybdæn antioxidant. Har desuden indflydelse på fertilitet og vækst.

Zink: Zink har stor betydning for udvikling af næb, kløer og hud. Desuden indgår zink i dannelsen af fjer og testosteron og har indflydelse på fordøjelsen. Zink er vigtig for cellevæksten og immumforsvaret.