Syge unger og ungfugle

FugleungerVi kender alle det kedelig syn, der ind imellem optræder, når fuglene yngler: der ligger en eller flere døde unger i reden, eller der dør nogle unger, efter at de har forladt reden.

I nogle tilfælde bliver man opmærksom på det, men i andre når man ikke at reagere.

I tidens løb har jeg prøvet at samle oplysninger, der kunne hjælpe mig med at finde årsagen til disse dødsfald. Det har jeg så prøvet at samle i et skema, som bringes efterfølgende.

Da vi jo ikke alle har en dyrlægeuddannelse, så kan nogle lette og gode vejledninger ofte hjælpe os hurtigt med at få identificeret en sygdom hos en fugl.

Hurtig hjælp er ”dobbelt” hjælp.

Skemaet

Det skal læses fornuftigt, og man skal absolut ikke falde for den første beskrivelse, man synes passer. Alt for ofte kan man nemt få en beskrivelse til at passe med noget, man har set, uden at det af den grund er korrekt læst/ iagttaget.

I første kolonne er angivet sygdomstegnene

I anden kolonne den mest sandsynlige årsag, der kan give disse sygdomstegn.

I tredje kolonne er angivet nogle yderligere tegn, som kan hjælpe med at bestemme sygdommen.

I fjerde kolonne er angivet de undersøgelser, der er relevante til bestemmelse af sygdommen. Det kan være, man selv obducerer fuglen, eller fuglen kommer til dyrlægen, der så kan obducere den og evt. via andre undersøgelse finde årsagen til sygdommen. I nogle tilfælde kan man selv se årsagen i et mikroskop (æg af snyltere og lign.), men her skal man selv søge oplysninger andetsteds.

I femte kolonne er angivet de mulige behandlingsmåder herunder evt. medicin til behandlingen, som relaterer til sygdommen. Husk at meget medicin er receptpligtigt, så her kommer dyrlægen igen på banen.

Skemaerne er langt fra fyldestgørende, men jeg har selv fundet, at den måde at identificere en sygdom på er nem og hurtig.

J. Møller Hansen

Brug af tekst og billeder fra Tropefuglene kun mod forudgående tilladelse fra Tropefuglene.

 

  Symptom

 

 

Årsag

 

 

Andre tegn

 

 

Yderligere undersøgelse

 

 

Behandling/ forebyggelse

 

 

I reden Reden er beskidt med gul afføring

Unger vokser ikke normalt

Forøget død i de første levedage

 

 

Sandsynligvis:

colibakterien

 

 

  Ny afføring skal bruges til mikroskopi, evt. til dyrkning (dyrlæge)

 

 

Antibiotika evt. sulfadiazin (dyrlæge)

 

 

  Blege svage unger

Hunnen evt. død på reden

 

 

Blodmider

 

 

Sår på fuglene

Fund af mider i reden eller i nærheden i revner.

 

 

  Forbygge ved at rense yngle­buret godt inden ynglesæson.

Behandle med midler som indeholder pyrethrum

 

 

  Ungerne dør 2 til 3 uger efter at have forladt reden

Mange unger er angrebet og svage

 

 

Circovirus

 

 

På bugen kan ses en sort plet, der viser en forstørret galdeblære

 

 

Nyligt døde unger til obduktion (dyrlæge)

 

 

Kun forebyggelse ved at finde de sunde smittebærere og rengøre volieren

 

 

  Unger svage med gul afføring (evt. dehydrerede)

 

 

Sandsynligvis en flaggelat (Cochlosoma), der lever i fødekanalen. Spredes når afføring kommer i drikkevandet og foderet. Den lever ikke frit.

 

 

Ses mest hos unger mellem 10 dage og 6 uger. Afføring gul med hele frø i.

 

 

Ny afføring til mikroskopi (dyrlæge)

 

 

Kan behandles med medicin (Ronidazol) (dyrlæge)

 

 

Unger under et år

 

 

Ungerne dør og er utilpasse

 

 

Sandsynligvis Atoxoplasma, der er en type coccidie

 

 

Ungerne rammes mest i alderen 2 til 9 måneder.

Der er en synlig blå plet på bugen lige efter brystbenet (forstørret lever)

Dødsraten er høj

 

 

En syg eller død fugl obduceres

Som regel kan der ses parasitæg i afføringen

 

 

Sulfonamid virker godt (dyrlæge)

 

 

Sløvhed

Vægttab

Høj dødsrate hos redeunger

Tør evt. gul afføring med ufordøjede frø

 

 

Sandsynligvis:

camphylobacter

Det er en bakterie som findes hos vilde fugle.

Spredningen sker ved at inficeret afføring kommer i drikkevandet eller foderet

 

 

Mågefinker er en typiske bærer uden selv at vise sygdomstegn

Gouldsamadiner er særligt følsomme overfor sygdommen

 

 

Ny afføring skal bruges til mikroskopi, evt. til dyrkning (dyrlæge)

Nys død fugl til obduktion

 

 

Antibiotika og især Baytril er godt (dyrlæge

 

  Utilpasse fugle og nogle døde

 

 

Polyomavirus

 

 

Svækkelse og død  hos unger i alle aldre især unge fugle men også voksne kan rammes. Pudsigt nok synes fugle, der har haft sygdommen som voksne at få forlængede næb!

 

 

Nylig død fugl til obduktion og undersøgelse (dyrlæge)

Smitten kan identificeres ved en blodtest (via fjer eller blod)

Der er en del institutter, der laver denne test

 

 

Der er ingen medicinsk behandling

De inficerede fugle udelades fra avl

Fuglene kan udvikle resistens overfor smitten

 

 

  Åndenød

Hosten

Tynd mave

 

 

Sandsynligvis

Cryptospridia, der er en coccidie

 

 

Hos enkelte arter ses de i svær grad med tynd mave og dødsfald. Diamantfinken er et typisk eksempel

 

 

Nyligt døde fugle til obduktion (dyrlæge)

 

 

Kan behandles med medicin så som paromomycin (dyrlæge)

Vilde fugle kan være smittebærere

Kan spredes med afføring (æg fra coccidien), så tit rengøring reducerer smitten

 

 

  Tynd mave

Nogle dødsfald

 

 

Muligvis en flagellat (Giardia)

 

 

Kan træffes hos fugle med ikke veludviklet immunforsvar

 

 

Ny afføring til mikroskopi (dyrlæge)

 

 

Behandles med lægemiddel (Ronidazol) (dyrlæge)

 

 

 

 

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.