Skrigeri

CaiqueAlle fugle kan være støjende – store som små – det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne imellem fuglens naturlige støj/skrigen (som følger med, når man vælger at holde fugle) og det egentlige skrigeri, som ikke er normal, sund fugleadfærd. Naturlig støjende adfærd er eksempelvis, når fugle synger/skriger morgen og aften. Ligesom de vilde fugle på vore breddegrader, synger også papegøjer, når lyset kommer og forsvinder. Naturlig støjende adfærd er også vilde junglehyl under leg/badning, glædesskrig ved at se ejeren, fløjten efter ejeren/andre fugle, pludren/kvidren dagen lang (f.eks. undulater). Ikke-naturlig, støjende adfærd (skrigeri) er ofte umiddelbart umotiveret. Fuglen skriger måske i timevis konstant uden at det er en del af leg eller andet. Støjende fugle har forårsaget mange problemer med naboer og sågar blandt familiens medlemmer. Desværre sker der ofte det, at fuglen får et nyt hjem eller den bliver forvist til et afsides værelse eller sågar garagen; overladt til sit eget selskab. Fugle, der skifter hjem mange gange, lever oftest et ulykkeligt liv.

Skrigeri er en irriterende uvane – men desværre en normal adfærd for mange; skrigeri er en adfærd som at spise, klatre og flyve. En måde at udtrykke vrede og glæde på og gøre verden omærksom på sin tilstedeværelse.

Der er mange årsager til skrigeri – hvordan du skal reagere, afhænger af årsagen til skrigeriet. Skrigeri er som fjerplukning et signal om, at noget er galt. Det er vigtigt, at papegøje-ejere forstår at finde frem til årsagen, der forårsager problemet.

Skrigeri er ikke noget, der bare gentager sig; eller noget fuglen gør uden grund – skrigeri er relateret til det der kommer ud af at udføre det. Den adfærd der resulterer i den ønskede konsekvens gentages.

Derudover skal man kigge på det, der sker, INDEN den pågældende adfærd begynder d.v.s inden fuglen begynder at skrige. Vi må forstå, at adfærden er relateret til det miljø/de omgivelser fuglen befinder sig i. Vi kan ændre eller eliminere adfærden enten ved at ændre det, der forårsager den eller ved at ændre konsekvensen d.v.s det der følger efter.

Eksempel:
En papegøje, der gerne vil have menneskelig kontakt/opmærksomhed skriger (adfærd). Du giver den med det samme hvad den vil have for at stoppe skrigeriet (konsekvens). Så er adfærden blevet forstærket og fuglen lærer hurtigt at den bare skal skrige når den vil have opmærksomhed.

En papegøje der har travlt med legetøj, med at bide og ødelægge og som ikke er i de samme omgivelser dag ud og dag ind, er ikke nær så forfalden til at skrige af kedsomhed.

En af årsagerne til at så mange har problemer med fugle der skriger, er den, at ejerne i uvidenhed belønner denne adfærd . Papegøjer lærer hurtigt at de får hvad de vil have – nemlig opmærksomhed – også selvom det er kortvarigt og ender med at buret bliver dækket til !

Som papegøje-ejer skal man også spørge sig selv om fuglen virkelig er så støjende – er det fordi man selv er uopmærksom på noget – kan man gøre noget for at distrahere fuglen, så den tænker på noget andet. Uanset hvad så må man aldrig straffe en fugl for at være støjende – det er jo en fundamental del af det at være papegøje. Man kan i stedet lære fuglen at synge – den vil altid synes at det er sjovt at synge og fløjte sammen med sit menneske.

Kan man ikke udholde skrigeriet så kan man evt. tage ørepropper i eller bruge høreværn, mens det står på og undgå enhver øjenkontakt med fuglen – så lærer den før eller siden, at det ikke nytter at skrige og du som papegøje ejer undgår at belønne adfærden ved at vise irritation over ”larmen”.

Faktorer med indflydelse på skrigeri

Omgivelser
Mange papegøjer skriger fordi de keder sig. Hvis en fugl sidder i sit bur med kun ét stykke legetøj, uden artsfæller eller andet selskab, i de samme omgivelser, uden mulighed for at udforske nye ting, så kommer den meget hurtigt til at kede sig.
Sørg altid for et spændende bur/omgivelser med mulighed for at flyve og lege, ting at gnave i osv.

Foder
Fugle på en utilstrækkelig kost kan få både fysiske og psykiske problemer og udvikle problem adfærd.
Sørg altid for en varieret kost bestående af frisk fugt og grønt samt frø og pellets.

Ensomhed
Nogle fugle skriger, når de er alene. Fugle bør ikke være alene mange timer hver dag da de er flokdyr i naturen.
Hvis det er muligt bør man altid have 2 fugle af samme art, så de kan holde hinanden med selskab. Selv 2 fugle af hver sin art, i hver deres bur, og som ikke nødvendigvis er bedste venner, kan give et værdifuldt selskab i hverdagen fremfor at sidde alene.

Morgen- og aftensang
Her er jeg – jeg er glad og frisk…..
Morgen- og aftensang er den naturlig adfærd for en papegøje. Det er vigtigt at lade papegøjerne gøre hvad der er naturligt for dem til en vis grænse. Lade fuglen synge morgen- og aftensang uden at blande sig. Denne adfærd varer som regel ikke så længe. Man kan evt. forkorte morgensangen lidt ved at distrahere fuglen ved at servere morgenmad. Det kan naturligvis være til gene for naboer; i disse tilfælde kan man evt. vente med at trække gardinerne fra til lidt senere på morgenen. Man kan også forklare naboer og bekendte, hvorfor fuglene gør som de går – det vil ofte få dem til at forstå.

Stimulering via larm/drama belønning
Mange fugle bliver stimuleret ved at skrige med, når der er masser af larm i deres omgivelser f.eks. fra tv, radio og larm fra mennesker.
Hvis larmen ikke kan undgås, så sørg for at involvere fuglen – lær den at synge med eller danse eller distraher den ved at give den noget at gnave i.

Typiske årsager til skrigeri

Skriger efter opmærksomhed
Pr. instinkt kalder en papegøje på sin flok. Vores første reaktion er ofte at give papegøjen hvad den beder om – opmærksomhed. Og det lærer den hurigt.

Det er let at lære en papegøje at den IKKE skal skrige efter opmærksomhed; dette skal gøres lige så snart fuglen kommer indenfor hjemmets 4 vægge.
Er fuglen først begyndt at skrige, er det meget tidskrævende at ændre denne adfærd igen og lære den, at den ikke skal skrige efter opmærksomhed.

Problemet er mest udbredt hos håndopmadede papegøjer, som forventer megen menneskelig kontakt og opmærksomhed. Især kakaduer er berygtede for dette – deres skrig er så høje at de kan være umulige at være sammen med medmindre dette problem bliver løst hurtigst muligt.

Sørg for at fuglen får tilstrækkelig opmærksomhed – og har den fået det og du sætter den tilbage i buret eller på standeren, og den så begynder at skrige efter mere, så ignorer skrigeriet for din egen skyld. Vær standhaftig – giv ikke op. Når fuglen har været stille lidt, så beløn den med lidt kæl mellem tremmerne eller en godbid.

En fugl skal have lov til at larme lidt – sørg for at lære den et acceptabelt lydniveau. Lad være med at råbe ”Ti stille” – så tror fuglen at I har en konkurrence om hvem der kan råbe højest!

Er skaden sket, så sørg for at få lært fuglen et kaldesignal – en lyd, et fløjt, et hej hej etc. Et kaldesignal er forholdsvis hurtigt at få etableret – sig evt. hej hej hver gang du går ud af lokalet og igen når du kommer ind. Ignorer skrigeriet og svar kun på kaldesignalet.

Kontaktkald
Mange fugle lever i naturen i store flokke d.v.s at de stort set aldrig er alene. Fugle i naturen bruger kontaktkald over store afstande dels for at holde styr på, hvor flokken er henne men også for at fortælle de andre, at man er i nærheden. At være en del af en flok er i naturen vigtigt hvis man vil overleve. Flokken er med til at beskytte og advare i tilfælde af farer. Det er derfor vigtigt med kontaktkald så man hele tiden kan fortælle papegøjen at den ikke er alene.
Det er vigtigt at man kan skelne mellem kontaktkald og skrigen efter opmærksomhed.

Frygt
En naturlig del af en papegøjes adfærd er at advare flokken i tilfælde af farer – dette gøres med høje skrig. Hvis fuglen står ved et vindue, hvor den måske kan se noget udenfor som skræmmer den f.eks. en rovfugl, naboens kat, en hund, en rød bil på vejen osv. vil den skrige for at advare. Flyt evt. buret væk fra vinduet så den ikke kan kigge direkte ud på alt hvad der rører sig udenfor.

Det kan også være noget i fuglen omgivelser – et nyt billede på væggen, et gulvtæppe, en ny vase eller evt. noget nyt legetøj som man i god mening har hængt i buret. Vær opmærksom på om der er sket ændirnger omkring buret og fjern så disse for at se, om det skulle være årsagen til papegøjens skrig.

Skrig på grund af frygt er lettere at håndtere end skrig som en uvane.

”Crying-birds”
Fugle, der er meget knyttet til deres ejer, kan skrige eller nærmest i sorg ”græde” når de er alene i buret. Det kan afhjælpes ved at give fuglen noget at lege med eller en godbid når den kommer i buret.

Skrigeriet er blevet en vane
Mange fugle elsker larm og dramatik. Skrigeri kan let blive en vane f.eks. hvis hunden gør, støvsugeren larmer, radio og tv er skruet helt op osv. Hvis fuglen bliver stimuleret af sådanne ting som altid vil være i huset, så kan det give anledning til øget skrigeri på sigt.
Man må derfor forsøge at undgå det der får fuglen til at skrige f.eks. ved at lære hunden at den ikke skal gø når det ringer på døren, støvsuge når fuglen er i et andet lokale osv.
En anden mulighed er at give fuglen en godbid, når der skal støvsuges; en lille pakke rosiner, en nød – noget der kan fange dens opmærksomhed mens man evt. støvsuger.

Erstatnings adfærd
En måde at håndtere en adfærd som er blevet et mønster/som gentager sig (f.eks. skrigeri) er at lære fuglen en anden adfærd – en anden lyd, som er mere behagelig at høre på.
Det er ikke en let opgave, men det er muligt med en god portion tålmodighed.

Beløn/forstærk en lyd – lige så snart fuglen siger en lyd som du synes om, så skal du huske at belønne den med det samme.

Lære en ny lyd – tidskrævende og mere besværlig end med en lyd fuglen allerede kender i forvejen. Start f.eks. med at fløjte eller synge – beløn så fuglen når den begynder at fløjte eller synge. Vent ikke med at belønne indtil lyden er som du vil have den – beløn hver gang fuglen tager initiativ til den ønskede lyd.

Et par gode råd

• Som ved alle andre adfærdsproblemer findes der ingen lette og hurtige løsninger. Du må selv ændre adfærd før end du kan forvente, at din papegøje ændrer sin adfærd

• Undgå drama belønninger ved at løbe hen til buret og råbe og skrige, sprøjte vand på buret eller dække buret til. Det virker alt sammen som en belønning i fuglens øjne

• Svar aldrig tilbage når fuglen skriger – beløn i stedet når den har været stille et minuts tid evt. ved at sige hej hej eller gå ind til den og kæl den lidt eller tilbyd en godbid

• Sørg for at papegøjen får masser af opmærksomhed

• Sørg for at der er forholdsvist roligt der hvor fuglen er placeret – høj musik og høje stemmer opfordrer en papegøje til at være højrystet

• Sørg for at papegøjens basale behov er dækket

• Forudse papegøjens skrig – hvis der spises så giv den mad, da det at spise er en social begivendhed i en flok, sig hej hej når du forlader rummet og når du kommmer tilbage

• Lær papegøjens kontaktkald at kende og svar på dem

• Prøv at finde ud af hvorfor fuglen skriger – har du overset noget – forsøger den at sige noget – mangler den mad, vand etc.

• Distraher fuglen uden at belønne den f.eks. ved at synge, fløjte eller hviske

Konklusion

Nogle vil mene at skrigeri IKKE er et adfærdsproblem – alle papegøjer skriger – det er et faktum. De skriger for at holde kontakt til flokken, fordi de er i live og fordi de er glade for fordi det er dejligt at skrige! Men i fangenskab skriger de også for at udtrykke ensomhed, utilfredshed, sorg, utryghed, frustration og kedsomhed. For meget skrigeri er ofte et problem i vores hjem og vi må derfor lære dem at udtrykke deres begejstring mere behersket.

Når vi forsøger at træne og/eller ændre en adfærd er det vigtigt at huske, at vi har med vilde dyr at gøre. Vi kan ikke nægte dem alt, hvad der falder dem naturligt – det ville være røveri. Vi må være realistiske m.h.t. det vi forventer af vores papegøjer. Vi må være tålmodige og ikke forvente for meget alt for hurtigt.
Det er aldrig papegøjens skyld – den er en tro kopi af vores adfærd og dens omgivelser.

Man kan undgå, at skrigeriet tager overhånd ved at forstå og acceptere, at en sund og rask papegøje støjer. Og ved at sætte sig ind i, hvad en papegøje kræver mht. opmærksomhed, plads, selskab/social kontakt for at bevare sin sunde psyke og en naturlig adfærd og dermed undgå, at adfærdsproblemer opstår.

Kilder:

Good Bird af Barbara Heidenreich
Why does my parrot af Rosemary Low
Companion Parrot Handbook af Sally Blanchard
Parrots nr. 84
The New Parrot Training Handbook af Jennifer Hubbard

Artiklen er skrevet af Pia Nielsen og Tatjana Linnet

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.