Latin: Psittacula himalayana himalayana

Kaldes også Skiferhovedet Ædelparakit.

Kendetegn

Grøn kropsfarve. Hovedet skifergrå med svagt blåligt skær. Sorte striber/bånd fra kinder kinderne til hagen og rundt mod nakken, hvor det bliver mere snævert. Desuden et bredere blå-grønt bånd ved nakken. Mørk rød plet på vinge dækfjer, undervinge dækfjer er grøn-blå. Midterste halefjer blå med grøn basis og gul spids. Øverste overnæb rød med gul spids, undernæb gullig. Hvidlig iris. Grå fødder.
Hun fuglene mangler eller har kun svag rød plet på vinge-dækfjer.

Ungfugle har grønligt hoved og brun-grønne kinder; tyndt grøn bånd fra kinder til nakke. Næb horn farvet med brunlig basis ved undernæb. Fuldt udfarvet efter ca. 30 måneder.

Længde: ca. 40 cm, heraf hale 192-243 mm. Vingefang 157-178 mm

Levested

Asien: Østlige Afghanistan til nordlige Indien samt Assam, nord for Brahmaputra i Nepal.

Lever i skovområder ca. 650-3.800 m over havet, dog visse lokale steder ned til 250 m. Foretrækker eg-, ceder- og fyrtræ skove. Går ofte “på rov” i frugt plantager og ris marker.

Føde

Frøblanding med solsikke, boghvede, hirse, havre, hamp mm. Frugt (æble, bær) og grønsager. Desuden opmadningsfoder i yngletiden. Ungfugle skal have C tilskud det første år.

Opdræt

Bør holdes i voliere på mindst 3x1x2 m med tilstødende indendørs bur – bør undgå temperatur under 5 grader (20 grader under akklimatisering).
Lægger 4-5 æg som udruges efter 24 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 7 uger og kan klare sig selv 2 uger efter de har forladt reden.

Redekassen skal være 25 cm i indvendig mål samt 60 cm høj.

Typisk pris

Set i privat handel til ca. 400-500 kr.

7. juni 2018