Nymfeparakit

  • Nymfeparakit
  • Kønsforskel nymfeparakitter
  • Nymfeparakit kønsforskel

Latin: Nymphicus hollandicus

For at imødegå eventuelle misforståelser, skal det slås fast at nymfeparakitten også kaldes for nymfekakadu. Dette, fordi nymfeparakitten oprindeligt er en underart af kakaduerne. Som alle andre kakaduer, har nymfeparakitten sin top og den har ikke de velkendte farver der ofte ses hos australske parakitter; rød, blå og grøn. Desuden er dens indre organer mere lig kakaduens. Hvorfor den har fået navnet nymfeparakitten, er da dens umiddelbare udseende samt fødeoptagelse minder mest om fladhaleparakitternes.

Nymfeparakitten er kendt som “en god begynderfugl”. Dens humør kommer til syne via dens regulerende top, og den er utrolig nem at gøre tam, selv i naturen.

Typisk koster nymfeparakitten fra 50-200 kr.

Udseende

Nymfeparakitten er 32 cm lang og vejer 90-100 g. Den originale fjerdragt er grå, hvor underdelen er lysere grå og vingernes dækfjer hvide. Gråt/mørkebrunt næb og brune øjne.

Hannen har et klart lysegult hoved, med orangerøde øredækfjer. Halen er sort.

Hunnen er generelt mere dæmpet i farverne, hendes hoved er mere forvasket gult, og øredækfjerene mat orange. Desuden er halens underside stribet grå og lysegul, mens de ydre halefjer er klart gule.

Ungerne ser ud ligesom hunnerne.

Hos andre mutationer kan eneste kønsforskel ses på toppen. Hannens top er normalt mere udformet, og han kan lægge den helt ned så den følger nakkens krumning. Desuden kan der, på undersiden af hunnens hale, ses tværstriber, når halen holdes op mod et kraftigt lys.

Kønsforskel nymfeparakitter
Nymfeparakit kønsforskel
Venstre: Hannen til højre
Ovenfor: Hannen til venstre


Alder

Nymfeparakitten bliver normalt 17-20 år gammel.

Pasning og adfærd

Generelt er nymfeparakitten en nem fugl at have med at gøre. Den sviner ikke umiddelbart meget mere end andre papegøjer, og kræver heller ikke meget.

Tilgengæld kan den larme meget. Om der er 1 eller 4 fugle, skriger de generelt en del morgen og aften. Deres skrig er forskelligt, men høres ofte som en langstrakt trille der ender i en opadgående figur.

Nymfeparakitter er utrolig gode flyvere, og selvom burforholdende er gode, kræver de daglig flyveplads. Får de ikke lov at flyve, bliver de nemt rastløse og stressede. Det kan forekomme at de, når de har trang til at flyve, løber frem og tilbage henover pinden.

Nymfeparakitter er venlige fugle, og kan sagtens sættes sammen med andre arter, uden store problemer. Det er sjældent man oplever aggressive nymfeparakitter.

Mange hanner er glade for at fløjte og nogle kan også lære enkelte menneskeord.

De fleste nymfeparakitter elsker at bade, enten i kar, som støvbad, eller vælte rundt i fugtige blade. Her vil de ofte udvise en særlig adfærd, hvor vingerne strækkes ud, og hovedet roteres.

Mht. nymfeparakittens humør, kan dette nogenlunde aflæses udfra dens top. Er toppen strakt helt ud, nærmest fremad, er nymfeparakitten skræmt, ophidset og koncentreret. Ligger toppen vandret ned, mens spidsen er løftet lidt er fuglen rolig og afslappet. Står toppen lodret er nymfeparakitten opmærksom og nysgerrig, mens den er ængstelig og usikker hvis toppen strækker bagud mens nymfeparakitten hvæser.

Udbredelse og levevis

I naturen findes nymfeparakitten i Australien, ofte på åbent land, i nærheden af vand. De findes gerne i store flokke der søger græsfrø på jorden, eller i færd med at plyndre dyrkede marker.

Deres føde består af frø fra græs, planter, korn og frugt. I fangenskab bør man derfor også fodre nymfeparakitten med alm. parakitblanding som grundfoder. De bør desuden også få tilbudt et bredt udvalg af frugt og grønt.

Opdræt

Nymfeparakitten lægger 3-8 æg som udruges af både hannen og hunnen i løbet af 18-20 dage. Ungerne forlader reden efter ca. 4 uger og er flyvefærdige kort efter. Efter 6 måneder kønsmodnes nymfeparakitten, og skifter herefter til dens originale fjerpragt.

Nymfeparakitten bygger, i naturen, rede i huller i træer. I fangenskab bør de have en almindelig redekasse med en grundflade på 30 x 30 cm, og en højde på omkring 40 cm. Hullets diameter skal være 9 cm og anbragt ca. 6 cm under låget. Lige nedenfor indgangshullet anbringes en siddepind både indvendigt og udvendigt. Som bundlag benyttes høvlspåner.

Slægtede arter og mutationer

Af andre mutationer end ovenfor beskrevet kan bl.a. nævnes:
Albino (se vedhæft)
Broget (se vedhæft)
Gul
Gulmasket
Hvid
Hvidhovedet
Lutino (se vedhæft)
Isabel
Perlet
Sølvfarvet

Kilder

www.lars-bodin.dk
Opslagsbogen Papegøjer, 1997
Bogen Nymfeparakitter, 1998