Grøn rosellaparakit

  • Grøn rosella

Latin: Platycercus Caledonicus

Dette er den største art i Rosella familien. Den er formentlig også den mest hårdføre og modstår selv meget koldt vejr uden problemer.
I naturen holder de voksne fuglene udenfor yngletiden til i grupper på 5-10 fugle mens ungfuglene kan færdes i flokke på op til 20 eller flere fugle.

Det anbefales dog at holde fuglene parvist.

Kendetegn

Grøngule på undersiden. Blå kindpletter og rød pande. Kanten af vingerne og undersiden af halen er blå. Rygfjerene er dybsorte og kantet med grønt.
Hunnen er som regel lidt mattere i farven. Den tydeligste kønsforskel er, at hannen har kraftigere næb og større hoved.

Ungfugle har overvejende grønlig fjerdragt og er derfor nemme at skelne fra de voksne fugle. Ungerne får først de rigtige farver efter 2. fældning, dvs. efter 13-16 måneder.

Der er ingen mutationer af denne art. I naturen er der dog flere farvevarianter.
I regnskovene på vestkysten er fuglene mere grønne en i de tørre østlige egne, hvor fuglene er mere gule i farverne.

Længde 32 – 36 cm. halen er ca. 17 cm.

Vægt

Han: 105 – 165 gram; hun 90 – 130 gram

Levested

Tasmanien samt øerne i Bass strædet.

Føde

Parakitblanding suppleret med frugt og grønt.

Opdræt

I naturen foretrækkes en hul stamme eller gren, som regel i et eykalyptustræ.
Redekassen bør anbringes et køligt sted i volieren, da ungerne ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Redekassen bør have en størrelse på 20x20x60 cm med et indgangs hul på 8-9 cm. i diameter. Redekassen opsættes i marts-april. Frønnet træ eller skovjord med høvlspåner er veleget i redekassen.

Hunnen opholder sig ofte længe – op til 2-3 uger – i redekassen inden æglægningen. Hannen tilbringer tiden i nærheden af reden og vil ofte made hunnen ved reden.

Der lægges 4-5 cremehvide æg, som er næsten runde (24×30 mm).