Et kritisk blik på pellets

PelletsFuglehobbyen har i løbet af de sidste 30 år udviklet sig til en yderst meningsfyldt fritidsbeskæftigelse. Fugleelskere skal i den forbindelse tage hensyn til forskellige aspekter. Fugleartens særpræg, arvelighedslæren, adfærd, ernæring, bo, hygiejne osv. er med til at gøre det til en meget alsidig hobby.

I min egenskab af ernæringsforsker og fugleven har jeg siden begyndelsen af 1980’erne i mit erhverv beskæftiget mig med vores fugles næring. Næringsbehovene er med tiden blevet en lille smule tydeligere.

Som udgangspunkt for næringen skal man altid tage højde for fuglens leveperiode (hvile-, avls- og fældeperioden) samt for organismens fordøjelseskarakteristika. Fordøjelsesmekanismen hos frøædende fugle er udstyret med et næb, kro, kirtler- og muskelmave. Disse helt specifikke kendetegn gør dem til et enestående syn i den verdensomspændende fauna.

På grundlag af de nyeste teknologiske muligheder har vi i de seneste år været vidne til udviklingen af nye produkter til vore fugle; de såkaldte ekstruderede foderpiller. Hvis vi skal tro på reklamernes ord, så er denne form for næring både sund og nærende, man undgår spild af foder, fuglene får en sundere fjerpragt, fugleungerne bliver kønnere, de bliver hurtigere kønsmodne, og de lever sågar længere osv..

Hvis folk regner med, at fremtidens løsning er fundet takket være de ekstruderede foderpiller, vil jeg blot gøre Dem opmærksom på, at der også findes en bagside af medaljen.

På baggrund af de erfaringer man har gjort med ekstruderede foderpiller, fremstår der i praksis også mange andre områder, der skal tages med i betragtningerne for fugleelskere med forskellige fuglearter. Disse erfaringer har jeg allerede gjort mig i midten af 80’erne, herunder øget vandoptagelse og af samme årsag også ændring af afføringens konsistens, ændring af næbbets farve og tilmed døde fugle. Og dette er bare de synlige konsekvenser.

Allerede længe inden sådanne produkter fandtes på det europæiske marked, iværksatte jeg forskellige foderforsøg med sådanne produkter hos verdens største producent af ekstruderede foderpiller. Da jeg var færdig med disse forsøg, besluttede jeg mig for ikke at markedsføre ekstruderede foderpiller, eftersom de produkter har uhensigtsmæssige indvirkninger på fuglene.

De fleste af de fugle, folk har som kæledyr, er kornædende, og de er udstyret med et næb, kro, kirtler- og muskelmave. Disse fugle har et næb, som gør dem i stand til at sluge frø, de er i besiddelse af et kro, der allerede sætter gang i fordøjelsen af kulhydrater. Derudover er kirtel- og muskelmaven udrustet til at fordøje frø. Her er det i særdeleshed muskelmaven med den stærke muskelvæg, som ved hjælp af dennes sammentrækning og herunder også fremkomsten af små skarpe mavesten er med til at hugge de forudtyggede korn i småstykker. Herved får fordøjelsesenzymerne en bedre indvirkning på foderet.

Samme fordøjelsesmekanisme gå igen hos fugle, der lever i naturen. Ej heller der er det muligt at finde optimalt fordøjeligt føde. Har vi som fuglevenner ret til at fratage fuglene denne specifikke egenskab? Et spørgsmål, der ikke kun henvender sig til mig som ernæringsforsker men også burde påvirke fugleelskernes tankegang. For udover de ovenstående synlige konsekvenser hvad er så egentligt det endelige resultat af en ensidig madning, der kun består af ekstruderede foderpiller for fuglene ?

Den særlige indvirkning i fordøjelseskanalen hos kornædende fugle vil gå tabt, hvis man udelukkende fodrer fuglene med ekstruderede foderpiller. Dette er ensbetydende med, at man med tiden efter nogle generationer ikke længere vil have kornædere men snarere fugle, der kommer til at ligne de høns, vi i dag ser i industrien. Det er det sidste, man som fugleelsker ønsker at opleve. Men sådanne oplysninger får man selv sagt ikke. Til min forbløffelse hører jeg om foderforsøg med foderpiller, hvor man så bagefter forsøger at sætte fuglene tilbage til deres oprindelige liv i naturen. Men når fuglene så ikke længere bliver fodret med foderpiller, vil de ikke kunne overleve i naturen. Det er nævnt i Naturbeskyttelse 2000.

Man lader således fugleelskere tro, at disse ekstruderede foderpiller er lettere at fordøje. Men denne påstand kan også diskuteres. De fugle, som spiser foderpiller, optager mere vand. Som følge heraf får fuglene ofte en tyndere afføring, som samtidig stiger dagligt og er mindre fast. Mikroorganismer (bakterier, gær og mug) har større chancer for at udvikle sig i sådan en afføring og kan således bringe problemer med sig.

Til tider forklares den øgede vandoptagelse af sådanne produkters producenter ved, at der findes flere mineralsalte i foderet. I en dagsration af frø og ægprodukter er optagelsen af mineralsalt dog lige så stor, vandoptagelsen er mindre, og afføringen er mere konsistent.

Den øgede vandoptagelse i forbindelse med ekstruderede produkter har dog også en anden årsag. I forbindelse med mine eksperimenter i Amerika er jeg blevet klar over følgende: Fordøjelsesevnen ved de ekstruderede produkter er ikke større, sådan som eksperterne ellers lader os tro. Fremgangsmåden ved ekstrudering foregår på nogle få minutter, hvorved den kemiske omdirigering af næringsstoffer finder sted indenfor en forholdsvis kortere tidsperiode. En normal omdirigering af svolv-vandstof-forbindelse, som finder sted ved en normal tørproces, er ikke mulig ved en ekstrusionsproces. Dette er forklaringen på den større vandoptagelse i forbindelse med ekstruderede produkter. Hvis man med et mikroskop sammenligner vandoptagelsen ved ekstruderede produkter med vandoptagelsen , som har fundet sted ved en normal tørproces, fremstår den øgede vandoptagelse i forbindelse med ekstruderede produkter tydeligt. Optagelser med elektronmikroskop bekræfter denne forskel.

Den øgede vandoptagelse har altså ikke noget at gøre med den såkaldte større fremkomst af mineralsalt i ekstruderede foderpiller, for ved vores undersøgelser konstaterede vi allerede en forøget vandoptagelse, uden at fuglen havde indtaget disse foderpiller.

Med tiden vil vi se stadigt flere nye teknologier, hvis muligheder vi vil være nødt til at undersøge. Men det må ikke føre til, at vi ændrer fuglen som væsen. Efter nogle generationer vil man se fugle med en degenereret fordøjelsesmekanisme. Som fugleelsker er det det sidste, man ønsker at se. Og det er også en form for fuglebeskyttelse.

Argumentet, der går på, at hunde, katte og andre dyrearter får samme slags foder, er i sig selv ikke noget godt argument, der taler for, at vi også skal til at fodre kornæderne på samme måde.

Hvorfor findes de ekstruderede foderpiller i mange farver ?. Når det drejer sig om vores mad, er det velkendt, at farvestoffer kan føre til overfølsomhed. Af denne årsag er det kun tilladt at bruge farvestoffer i vores kost, når det er absolut nødvendigt.

Skønt vi forsøger at minimere de anvendte farvestoffer i kosten til mennesker, indeholder de forskellige foderpille-produkter til fugle farvestoffer fra alle regnbuens farver. En fugls stofskifte er langt mere intensivt end hos mennesket, og dermed bliver dens følsomhed også større med alderen.

Et eventuelt favorisering af en bestemt farve kan ej heller bruges som argument, sådan som det er tilfældet i Amerika, hvor forskellige kornsorter blandes sammen for at opnå en bestemt farve (grøn, lilla, gul osv.) Her i Europa er vi godt klar over, at fuglene også spiser korn, der ikke indeholder farvestoffer. Foderet skal være sundt for fuglen og behøver ikke at være i farver, bare fordi det derfor ser mere tiltrækkende ud for os.

Og gælder det samme ikke også for samtlige smags- og aromastoffer ?. Jeg undrer mig nogle gange over, hvem foderet produceres til; fuglene eller os mennesker. Beslutningen ligger i alle os fugleelskeres lejr.!

Teknisk set er det muligt at få mennesket til at leve af en og samme ”pille”. Men vores kost er også en social beskæftigelse. For eksempel spiser kineserne på en anden måde end os her i Europa.

Dette gør sig også gældende hos vore fugle! Et dagligt måltid indeholdende en god frøblanding, foder til opdræt (æggeprodukter), gryn og om nødvendigt en smule spirer og nogle grønne blade osv. giver fuglene et afbalanceret og alsidigt udbud af samtlige nødvendige næringsstoffer. Man skal naturligvis holde øje med, at de forskellige fødevarer gives til fuglene ud fra et fornuftigt afstemt forhold. Er det ikke et af de mange aspekter, der gør vores hobby så interessant ? Fuglenes fremtid og dermed hele vores fuglehobby ligger i jeres hænder!

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.