Papegøjens 10 bud

Caique1. Mit liv varer sandsynligvis 10 eller flere år. Enhver adskillelse fra dig vil være smertefuld for mig. Husk det inden du tager mig hjem!

2. Giv mig tid til at forstå hvad du ønsker af mig. Stol på mig – det er meget vigtigt for mit velbefindende.

3. Bliv ikke vred på mig i lang tid, og spær mig ikke inde som en straf. Du har dit arbejde, din underholdning og dine venner. Jeg har kun dig!

4. Tal med mig en gang imellem. Selvom jeg ikke forstår dine ord, forstår jeg din stemme når den snakker til mig.

5. Vær lige opmærksom på at uanset hvordan du behandler mig, vil jeg aldrig glemme det!

6. Husk, inden du slår mig, at jeg har et næb der, uden at jeg behøver at anstrenge mig, kan knuse knoglerne i din hånd, men at jeg alligevel vælger ikke at bide dig!

7. Før du skælder mig ud for at være umedgørlig, stædig eller doven, så spørg dig selv om der måske var noget der bekymrede mig. Måske får jeg ikke den rigtige føde, eller jeg har måske været i buret for længe.

8. Tag dig af mig når jeg bliver gammel; du bliver også selv gammel.

9. Tag med mig på min sidste rejse. Sig aldrig: “Jeg kan ikke bære det” eller “Lad det ske når jeg ikke er her.”

10. Alting er lettere for mig hvis du er der. Husk at jeg elsker dig.

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.