Fuglefrø

Fuglefrø”Fuglefrø” er de frø, der bruges til fodring af frøædende fugle som f.eks. papegøjer. Frøene kan opdeles i 2 typer; nemlig olieholdige frø, der har et relativt højt fedtindhold og kornsorterne, der har et stort indhold af kulhydrat.

Olieholdige frø: Olieholdige frø er hovedingrediensen i papegøjeblandinger; især solsikkefrø (både hvide og stribede) og jordnødder. Eksempler på olieholdige frø er: Blå birkes, hampefrø, hørfrø, negerfrø, jordnødder, perillafrø, fyrrekerner, græskarkerner, rapsfrø, safflorfrø, solsikkekerner og kartebollefrø.

Kornsorter: Kaldes ofte samlet for kanariefrø; men det er misvisende idet det faktisk også er navnet på en bestemt frøtype; nemlig kanariefrøet. Derfor benævnes gruppen af kornsorter også kanarieblanding i handlen for at undgå misforståelser. Eksempler på kornsorter er kanariefuglefrø, afskallet havre/havregryn, majskerner, hirse (mange arter), uafskallede ris (paddy).

Der har de senere år været stigende fokus på, at stort set ingen fugle lever af tørre frø alene i naturen samt at fugle kan få stor gavn af frø, der er opblødte eller spirede. Idag bruges mange af f.eks. bønnesorterne (mungbønner) i papegøjeblandinger sammen med frø som hirse og kanariefrø. Mange vælger også at gå helt væk fra at fodre med frø og bruger i stedet pellets (foderpiller til fugle).

Olieholdige frø er ofte hovedingrediensen i mange færdigkøbte papegøjeblandinger, og da olie er kompakt energi, der feder, skal du holde øje med din fugls vægt; særligt hvis den ikke får masser af motion. Det er også en rigtig god ide at skære ned på de olieholdige frøtyper og tilbyde fuglen masser af frugt og grønt.

Nogle producenter fremstiller specielle foderblandinger til bestemte arter. F.eks. har Vitakraft bl.a. en foderblanding til nymfeparakitter (den hedder Vitakraft “Australian”), der foruden 7 forskellige hirsesorter, græsfrø, frø fra fyr og grantræ samt vildfrø også indeholder eukalyptus og kaktusblomster. Blandingen er tilsat vitaminer og mineraler. Samme producent fremstiller en foderblanding til dværgpapegøjer (den hedder Vitakraft “African”), der indeholder frø, korn, dadler, johannesbrød, figner, bær fra hvidtjørn og akacieblomster. Denne blanding er også tilsat vitaminer og mineraler.

Hvor køber jeg frø

Det kommer an på, hvor mange fugle du har, og hvilken slags det er Har du en enkelt undulat eller 2 er det nemmeste at købe frø i en æske. Du kan finde dem i både dyrehandler og de fleste supermarkeder. Har du derimod mange fugle, som jeg selv har, er det nemmeste at finde et forhandler, der leverer som postordre lige til døren.

Fuglefrø kan holde længe hvis de opbevares tørt. Det er dog en god ide ikke at have alt for meget på lager af gange fordi der kan komme fodermider i frøene.

Tegn på fordærvet frø

Hver gang du åbner en ny pakke frø bør du kontrollere, at frøene er i orden. Hvis du ligger inde med et mindre lager af frø, bør du kontrollere en gang om ugen. Sådan kendes fordærvet frø:

Utøj: Frøene er klumpet sammen og der er spindelvævstynde tråde (melmøl) i frøet. Hvis frøene er inficeret med mider lugter det specielt. Er der mange mider kan du se et støvagtigt lag – som om frøene er støvede. Vær dog opmærksom på, at visse foderblandinger lugter specielt uden at være dårlige

Harsk frø: Især de olieholdige frø bliver pga fedtindholdet harske med alderen. Derfor er det en god ide selv at smage på dem før servering.

Skimlet frø: Frøene er belagt med et gråhvidt lag.

Snavset frø: Urene frø indeholder muligvis smittekim, som kan gøre din fugl syg. Beskadiget frø er af dårligere kvalitet.

Fordærvet frø må under ingen omstændigheder anvendes til foder. En ren og god frøblanding er lugtfri. Er du i tvivl om kvaliteten kan du lave en spireprøve. Hvis 60% eller mere af frøblandingen spirer efter 48 timer, er din frøblandingi orden.