Frugt

FrugtFrugt indeholder mange sunde vitaminer og mineraler og derfor er det en rigtig god ide at tilbyde din fugl frugt hver dag. Du kan tilbyde din fugl de fleste af de frugter, du kan købe i et almindeligt supermarked:

Æbler, pærer, melon, appelsin, jordbær, kiwi og mange flere. Den eneste, du skal undgå, er avocado fordi den er giftig for fugle.

Frugt skal helst købes så frisk som muligt smile.gif så holder den sig længere og smager bedre. Frisk frugt ser indbydende ud – ikke udtørret, rynket eller med mugpletter eller stød.

Opbevaring

Frugtens holdbarhed afhænger af, hvor moden frugten er, når du køber den og dens kvalitet iøvrigt. Ønsker du en lang holdbarhed? Ønsker du en hurtig eller langsom modning? Skal frugten gemmes til senere brug, eller skal den spises indenfor et par dage? Det er spørgsmål, der er med til at bestemme, hvordan frugten skal opbevares!

Frugt skal helst opbevares køligt fordi den så holder sig frisk i længere tid. Visse frugter, som banan og mango kan dog tage skade, hvis de opbevares for koldt.

Når frugten er moden, har den den bedste smag, farve og konsistens. Umodne frugter kan være sure, grønne og hårde; mens modne frugter har flotte farver og er søde og saftige. Modning af frugter skyldes bl.a. at de producerer luftarten ethylen . Når man opbevarer frugt køligt, kan man holde ethylenproduktionen på et lavt niveau – og dermed sinke modningen.

Nogle frugter udskiller ethylen i en mængde, der kan give problemer, hvis flere forskellige slags frugt eller grøntsaget opbevares sammen. Ethylen fra æbler får f.eks. tomater til at modne for hurtigt og giver gulerødder en bitter smag. Derfor bør f.eks. æbler, pærer, blommer og ferskner ikke opbevares sammen med grøntsager.

Frugt holder sig bedst, når den opbevares på følgende måder:

I køleskab: Appelsin, clementin, hindbær, jordbær, kirsebær, pærer, æbler, blommer, ferskner, kiwi og vindruer.

Svaleskab eller køligt rum: Ananas, banan, grape, melon, mango og papaya.

Kilder

Ministeriet for Fødevarer. Landbrug og Fiskeri. Veterinær- og Fødevaredirektoratet.
www.vfd.dk/publikationer/pjecer/kampagne/opbevarfrugt/