Følgende regler accepterede du gennem din registrering, og skal naturligvis altid overholdes ved omgang på Fugleforum.
Du accepterer, gennem din registrering, at du ikke spreder materiale som er falsk eller ærekrænkende (bagtalelse af andre mennesker), urigtigt, vulgært, hadefuldt, chikanerende, obskønt, spottende, truende, som krænker privatlivets fred for andre mennesker eller på anden vis bryder en hvilken som helst af vort lands love.
Du accepterer den gældende netikette, hvilket kort sagt vil sige at du skal skrive i en god positiv tone, tale pænt og respektere andres holdninger. Diskussion er sjovt og lærende, men det skal foregå på et sagligt niveau, hvor vi alle kan få noget ud af det.
Dine registreringsoplysninger skal være i overensstemmelse med sandheden.
Overtrædelse af disse regler kan medføre øjeblikkelig og permanent suspendering fra Fugleforum (din internet-udbyder vil blive orienteret). Din unikke IP-adresse gemmes under hvert indlæg der skrives i dette forum for at forebygge misbrug af enhver slags. Du vedkender dig også at administrator, redaktører og webmastere tilhørende Fugleforum har ret til at fjerne, rette eller lukke ethvert emne/indlæg hvornår som helst de måtte ønske dette.
Folkene bag Fugleforum kan ikke drages til ansvar for beskeders indhold. Beskeder udtrykker alene forfatterens holdninger og disse er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med redaktørernes.
Gode debatråd
Vær præcis i dine svar Lange, snørklede indlæg kan virke dræbende på koncentrationen, når man læser mange indlæg. Dog skal man tænke på, at den korte måde at udtrykke sig på ofte giver anledning til misforståelser. Derfor skal man tilstræbe at være meget præcis, samtidig med at man udtaler sig så kort som man synes det er muligt, uden at virke uhøflig.
Forstå og tilgiv Alle er forskellige, og der skal være plads til alle. Uanset om vi er gode til at stave og udtrykke os på skrift eller ej, og uanset hvor længe vi har været medlem. Derfor er overbærenhed og forståelse også vigtige elementer i debatterne, hvis alle skal høres, forstås og tages alvorligt. Undlad at kommentere sdavefegl.
Brug evt. e-mail Hvis du bliver stødt over noget en skribent har skrevet om eller til dig, kan du vælge at sende en email til vedkommende. Det er tit den bedste måde at udrede knuder og rette misforståelser på.
Hold dig til emnet Alt for ofte ser man, at debatter ender i personlige slagsmål; at folk flyver i totterne på hinanden. Dette kan give anledning til yderligere diskussioner, som de fleste finder meget trættende at læse og spilde tid på.
Pas på med ironi Sarkasme og ironi er en herlig ting - men er desværre meget svært at udtrykke på skrift. Vær derfor forsigtig med at bruge det. Hvis du er ironisk så husk at markere det tydeligt, hvis du vil være sikker på ikke at blive misforstået. Brug f.eks. smileys.
Pas på med at bruge store bogstaver Store bogstaver opfattes ofte som (uhøflig) råben og derfor kan man med fordel bruge fremhævet eller kursiv skrift.
Stik en finger i jorden Tonen og sprogbrugen er altid meget forskellig. Det afhænger af emnerne, der diskuteres og de faste skribenter. Når man kender hinanden, kan man slappe lidt af, og bruge et lidt mere indforstået sprog - men pludselig dukker en ny skribent op, som misforstår... Undlad altid at fare i flint og blive personlig. Stik en finger i jorden og prøv at forstå hvorfor folk reagerer og opfører sig som de gør. Meget ofte findes der en naturlig forklaring på en ved første blik mærkelig opførsel. Skriv altid i et almindeligt høfligt sprog, som man kan være bekendt overfor fremmede, ligesindede mennesker. Hvis man er ophidset, vred, eller for den sags skyld beruset - eller hvis man ikke kan fordrage den skribent man svarer, bør man nok tænke sig om tre gange - evt. vente lidt - før man besvarer, og ikke mindst sender et indlæg. Oftest er det bedst at lade være.