Første æg er lagt!

Vi hentede i februar 2 han-undulater (en engelsk (grøn) og en alm. (hvid)) hos en familie der ikke kunne have dem alligevel.
De var cirka 6-7 måneder gamle da vi hentede dem.
De var begge helt blå over næbbene og familien sagde at de var SIKRE på at det var to hanner.

Indtil “Jacob” begyndte at skifte farve…. Efter ca. 2 måneder hos os, blev Jacob (englænderen) helt mørkebrun over næbbet i løbet af en uges tid.
Vi måtte se i øjnene at deres kæresterier i buret altså ikke blot var venskabeligt.. 😀 Vi blev overraskede, men også glade!

Vi købte så for et par uger siden, en redekasse til dem.
De er meget meget glade ved hinanden! Vi tænkte at vi ville prøve lykken.
I dag ligger der så et lille bitte æg i kassen.

Hun har været meget derinde, og hun har haft større og vådere klatter de sidste par dage.
Han passer meget godt på hende, fodrer hende og nusser hende.
Det er alt sammen nyt og spændende – og romantisk! for os.

Jeg tænker om I har nogle gode råd?
Jeg ved at vi kan gennemlyse æggene efter 6-8 dage for at se om de er befrugtede.
Er der noget vi skal være særlige opmærksomme på eller passe på med?
De får spirede frø, frisk persille/peberfrugt/selleri/æble eller hvad vi ellers lige har.
Samt kalksten og kolber og friske (Usprøjtede!) æblegrene i deres bur (som er B 75 x L 40 x H 95).

Jeg håber I kan hjælpe os på vej, på forhånd mange tak!!

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.