Fjertab

Fjertab

Fældning, et normalt fjerskifte

Den almindelige fældning omfatter sædvanligvis at alle fjerene, inklusive vinge- og hale-fjer, fældes, og nye fjer vokser frem. Det sker en gang om året, normalt lige før ynglesæsonen.

En delvis fældning et halvt år senere er ligeledes normalt. Dette sikrer, at fuglene ikke mister så mange fjer på een gang, at de ikke kan flyve.

Fjertab, som udvikler sig til bare hudområder, er ikke normalt og bør undersøges.
Årsagen til fjertab

Der findes flere grunde til fjertab – det første skridt mod en behandling er, at udpege årsagen til problemet. Fugle udviser relativt få symptomer på sygdom. F.eks. dækker fjertab over mange forskellige sygdomme, hvoraf nogle er listet nedenfor:

Virussygdomme

Polyomavirus og psittacine beak and feather disease (PFBD) er alvorlige sygdomme, som resulterer i fjertab. Din dyrlæge kan, ved at udtage prøver fra f.eks. fjer og blod fra mistænkte fugle, udpege det symptomgivende virus. Der udføres for tiden en del forskning i disse lidelser. Forebyggelse er vigtig, da de to vira ofte er fatale for smittede fugle.

Parasitter

Kalkben. Knemidokoptes (kalkben) er en hudparasit, som ofte ses hos pryd- og stuefugle, specielt undulater og kanariefugle. I starten ses en hudfortykkelse på næbhud og/eller på benene. Selv om denne lidelse giver relativt tydelige symptomer, bør en diagnose stilles på baggrund af en hudprøve, som mikroskoperes for at påvise miderne.

Mider

Røde blodmider, fjermider og lus er ligeledes parasitter, som lever uden på værtens hud, resulterende i kløe.

Giardia

Giardia er en encellet tarmparasit, som udløser kløe i endetarmsåbningen (kloakken), med det resultat, at den smittede fugl bider sig i området omkring kloakken. Parasitten påvises ved mikroskopi af helt friske gødningsklatter, opsamlet under indlæggelse af din fugl.

Bakterier og svampe

Stafylokokker og pseudomonas er bakterier, som kan give hudirritation eller kløe, og dermed fjertab på grund af pilning. En bakteriedyrkning af en prøve fra huden kan afsløre bakterierne.

Aspergillus og candida er svampearter, som er hyppige faktorer ved infektioner hos fugle, bl.a. hudinfektioner. Hudskrab og evt. dyrkning af disse kan afsløre svampene.

Ernæringsbetingede hudlidelser

Mangelsygdomme kan give sig til udtryk som hud- og fjerproblemer. Vitamin A-mangel kan give dårlig fjerkvalitet, ligesom mangel på protein giver en forlænget fældning og dårlige fjer.

Adfærdsproblemer

Fjerpilning kan være et primært eller sekundært adfærdsproblem. Fugle i det fri har en mage eller en flok, som de fungerer sammen med. I fangenskab er der ofte mangel på modspil, specielt for fugle, som holdes alene. Dominansfaktorer, kedsomhed eller mangel på ynglemuligheder, territorium, mage og ynglepleje, ofte udløst af hormonale faktorer, tilfredsstilles sjældent under burforhold. Frygt for, eller trussel fra, andre kæledyr i hjemmet kan udløse stress. Resultatet af ovennævnte faktorer kan være adfærdsproblemer i form af overdreven soignering og fjerpilning, som senere bliver en mani fuglen ikke kan komme bort fra.

Andre artsfæller

Andre fugle i buret kan være årsag til fjertab på grund af tilbagevendende angreb/kannibalisme, f.eks. i yngletiden. Fuglen, som bliver angrebet, skal sættes i et bur for sig selv i ca. 6 uger, for at fjerene kan gro ud igen. I og i nogle tilfælde er adskillelsen nødt til at være permanent.

Andre årsager til fjertab

Eksterne faktorer, som f.eks. burskader, insektbid/stik og dårlig stækning af vinger, som resulterer i at fjerstumperne irriterer huden. Irritation fra desinfektionsmidler, tobaksrøg eller andre dampe som giver hudirritation. Kronisk sygdom (lever, nyre, mavetarm, respirationsorganer) kan udløse stressbetinget fjerpilning, eller direkte give sig til udtryk som hudproblemer og dårlig fjerkvalitet.

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.