Fjerplukning

Når papegøjer og parakitter rykker fjer ud eller plukker hele deres engang så prægtige fjerdragt, så der bliver nøgne områder, står den fortvivlede ejer oftest foran et uløseligt problem. Årsagssøgningen til fjerplukkeriet – uanset om den plukker sig lidt eller meget – er besværlig og tidskrævende. Foruden den nødvendige undersøgelse hos dyrlægen, må man selvkritisk gennemgå sin egen måde at holde fugl på.

Fjerplukning er nok en af de mest komplicerede problemer, som vi kan blive stillet overfor – det er utrolig svært at definere årsagen til problemet, da det kan skyldes mange ting af både fysisk og psykisk karakter. Fjerplukning er oftere symptomet på et underliggende problem end selve problemet i sig selv. Endnu sværere er det at helbrede en papegeøje, der har fået smag for fjerplukning – når først det har udartet sig til en vane, er det næsten umuligt at bryde denne selvdestruktive adfærd.

Nu skal man jo ikke tillægge fuglen sådanne nogle tendenser blot fordi den fælder, som fugle jo gør; eller sidder og ordner sine fjer grundigt efter et bad. Fugle skal jo ordne deres fjer og de skal også tabe de gamle og slidte fjer for at gøre plads til nye.

Problemet kan dog begynde, inden man egentlig lægger mærke til noget usædvanligt – fuglen ordner sine fjer hyppigere end normalt og på en intens og nærmest panisk/manisk måde. I stedet for at ordne fjer for at holde fjerdragten i orden, begynder fuglen at ødelægge fjerene og der fremkommer bare pletter uden fjer. Nogle fugle går endda så langt, at de også begynder at gnave i det bare skind og dermed forårsager stor skade på sig selv. Dette kaldes også ”automutilation”; dvs. selvpåført beskadigelse af sig selv.

Hvordan skal man som ejer reagere, når man har konstateret, at ens papegøje plukker sig? Plukning er, så længe papegøjen ikke bider i sit eget kød; (altså automutilation), ikke en livstruende tilstand. Ejeren bør dog hurtigst muligt få en tid ved en dyrlæge, som har specialiseret sig i eksotiske dyr eller en fugledyrlæge. Dyrlægen skal foretage et grundigt check. Det har ganske vidst vist sig, at de fleste fjerplukkere er fysisk sunde; men alligevel er der papegøjer, som plukker sig pga. sundhedsmæssige årsager.

Det store spørgsmål er så – hvorfor?
Årsagerne kan deles i 3 grupper – omgivelser/miljø, biologisk/medicinsk og psykisk.

Omgivelser/miljømæssige faktorer.

•Burstørrelse
•Manglende vandret plads.
•Konstante forandringer

Klima:
•Temperatur.
•Luftfugtighed.
•Rygning.

Uvante begivenheder:
•Larm.
•Mange mennesker.
•Fjernsyn.

Biologiske/medicinske faktorer:

•Allergi.
•Ensformig kost.
•Genetisk baggrund.
•Hormoner.
•Infektion.
•Sygdomme.
•Utøj.
•Utilstrækkelig søvn.
•Forgiftning (zink, lim.)

Psykiske faktorer:
•Kedsomhed/ensomhed.
•Frustration.
•Påvirkning fra mennesker.
•Stereotypi.
•Traume.
•Tab af mage.
•Omdirigering af naturlig adfærd – flyvning, finde føde, yngle.
•Uløst konflikt: Ikke i stand til at flyve, finde føde og parre sig, når lysten/behovet er der.

Nogle arter er mere disponeret for fjerplukning end andre. Men problemet ses også hos andre arter end de ”udsatte”. Plukkere finder man primært blandt papegøjer holdt som stuefugle/tamfugle: fra undulater over nymfeparakitter i en bue over kakaduer til ædelpapegøjerne, hos de afrikanske papegøjer, den lidt mindre modtagelige amazonpapegøje og de temperamentsfulde sydamerikanske parakitter og ikke mindst hos de store araer.

Man finder fjerplukkere holdt som enefugle, i grupper, blandt fugle af samme køn og hos par af modsat køn. Mange papegøjer begynder at plukke sig, når en ny fugl sættes hen til dem, andre fordi de har mistet en social partner. Også tidspunktet for, hvornår fjerplukkeriet starter, varierer betydeligt. Der findes ungfugle, der begynder at ødelægge deres fjer i 6 mdr. alderen. Gråpapegøjer begynder oftest i 1 års alderen; andre begynder først i 2½-til 3 års alderen. Atter andre begynder først i 6-7 års alderen og i enkelte tilfælde er de væsentligt ældre.

Omgivelser/miljømæssige faktorer.

Enhver papegøje der lever som stue/tamfugl, har forskellige betingelser. Alle papegøjer er individualister; det samme er ejerne og derfor kan man ikke slet og ret tale om papegøjehold, men derimod udelukkende fastlægge nogle parametre, der formodentligt gælder de fleste papegøjearter. Først vil vi sige lidt om nogle af disse parametre, dog ikke uden at henvise til at denne liste er ufuldstændig og skal tilpasses individuelt til enhver fjerplukker.

Et lille bur uden plads til at røre sig og uden ordentlig plads til legetøj kan være en af årsagerne til at en fugl begynder at plukke sine fjer. Mange bure er højere end de er lange – fugle flyver ikke lodret!

Larm dagen lang i form af råben og skrigen, børn der leger tæt på eller høj musik og TV kan også være en belastende faktor for fuglen.

Luften som vores stuefugle lever i, er altafgørende for deres sundhed. For tør luft og evt. medfølgende hudlidelse kan også være en årsag, og det er derfor en god idé at give fuglen et bad minimum 2 gange om ugen. På vore breddegrader er vinteren kold og centralvarmen (og brændeovnen) kører i hele vinterhalvåret. Det nedsætter luftfugtigheden betydeligt. Til sammenligning kan nævnes, at den relative luftfugtighed i Sahara ligger på 30% – og Sahara er som bekendt en ørken! I en centralopvarmet lejlighed eller hus ligger den ofte helt nede på 10% og det giver problemer for både mennesker, dyr og planter.
Rigtig mange papegøjer, f.eks. gråpapegøjer, ædelpapegøjer og flere kakaduearter stammer fra steder, som har et tropisk klima med en høj luftfugtighed. Det er tvingende nødvendigt for ejere af sådanne fugle at have en luftfugtighed på over 60% i rummene, hvor de lever. Luftfugtere og skåle med vand i rummet (gerne ovenpå varmeapparatet så det hurtigt fordamper) er gode hjælpemidler, et hygrometer (instrument til måling af luftfugtighed) er obligatorisk.

Rygning er et kapitel for sig selv. Mange ejere er ikke bevidste om, hvilke virkninger cigaretrøg har på sundheden for deres fugle. Det er længe kendt at rygning og nikotin beskadiger luftvejene. For papegøjer er nikotin imidlertid også en kontaktgift; dvs. en gift, der skader ved den blotte kontakt med fuglen (gennem luften, fra ryger-ejerens hænder). Rygning i fuglens nærhed skader derfor ikke kun dens luftveje – nikotinen sætter sig i fjerdragten med voldsom irritation til følge. Måske som når et menneske får drysset kløpulver ned af ryggen…! Lever en papegøje på sit naturlige levested og får noget skidt i fjerdragten, kan den gennem intensiv pudsning fjerne det. Fjer, der ikke kan renses, bliver fjernet, fordi de hæmmer papegøjen under flyvning og sætter dermed dens liv på spil. Oftest er det kun enkelte fjer, således at fjerdragten forbliver intakt. Når der bliver røget i vores boliger, lægger røgen sig over hele papegøjens fjerdragt. Papegøjen forsøger herefter at fjerne denne modbydelige substans fra sine fjer. På et tidspunkt vil den have pudset sig så meget, at de første fjer falder af. Er mekanismen en gang sat i gang, varer det ikke længe, før papegøjen er fjerplukker.

Vi kender til et tilfælde, hvor en ædelpapegøje-hun havde plukket sig helt bar i løbet af én nat. Der blev ikke røget i boligen. Efter længere tids efterforskning med hjælp fra en papegøje-adfærdsterapeut kom det for dagens lys, at der havde været holdt en fest i naborummet til det rum, hvor fuglen sov. Der var blevet røget til festen. Derfor havde ædelpapegøjen i nattens løb plukket alle de fjer, den kunne nå med sit næb. Denne episode illustrerer, hvor vigtigt det er ikke at ryge i fuglens nærhed, ligesom rygende papegøjeejere altid skal vaske hænderne grundigt efter rygning, da man ellers kan overføre nikotin fra sine hænder til fuglen og dens fjer. Dette gælder naturligvis også gæster, der berører fuglen.

Pladsen synes ikke at spille nogen større rolle, medmindre der er tale om et helt utilstrækkeligt lille bur. Mange papegøjer har i dag rigelig plads til disposition; dog oftest lodret, ikke vandret. Mange bure er i dag udformet som tårne; dvs. der er rigelig plads i højden hvorimod længden er alt for lille. Fugle flyver oftest horisontalt og udtalt sjældent som en helikopter!! Dertil kommer at mange papegøjer ikke udnytter den nederste tredjedel af deres bur, de holder sig i bryst- og øjenhøjde af ejeren. Laver man et bur med de korrekte vandrette mål, støder man ofte på pladsproblemer i hjemmet.

Biologiske/medicinske faktorer.

Det er en god idé at få fuglen undersøgt af en kyndig og erfaren fugledyrlæge for at få konstateret, om fjerplukningen skyldes sygdom. Der bør tages prøver for bakterier, blodprøver og test for virus. PBFP og Polyoma er begge sygdomme som kan forårsage fjertab.

Kliniske årsager til plukning kan eksempelvis være: infektioner så som PBFD, PDD eller aspergillose, allergi, endokrine (hormonelle) sygdomme, sygdomme i kønsorganerne, zinkforgiftning, parasitter, overfunktion af skjoldbruskkirtelen, eller en hudlidelse.

Sygdomme som PBFD kan man som ejer genkende ved, at også fjerene på de steder, som papegøjen ikke kan nå med sit næb, er ramt. Papegøjer, der lider af PDD, begynder oftest at plukke sig på brystet og maven.

Allergiske papegøjer synes at lide af megen kløe. Det kan være allergi overfor pollen, skimmelsvampe, støv og bestemte næringsmiddelbestandele. Det er også muligt, at papegøjen lider af kontaktallergi eller er allergisk overfor fjerstøv fra en anden papegøje, der oprindeligt stammer fra et andet kontinent end den selv. Eksempelvis kan en gråpapegøje, der stammer fra Afrika, udvikle allergi overfor fjerstøv fra en kakadue, der stammer fra Australien; også selvom de står ved siden af hinanden i Hr. Hansens hus og i øvrigt begge er opdrættet i Danmark!

Allergiske papegøjer fra amerikanske lande synes oftere at lide under respiratoriske problemer mens papegøjer fra australske, asiatiske og afrikanske områder synes at udvise flere hudproblemer. Allergiske papegøjer pludrer ofte, når de pudser sig, og begynder oftest at plukke sig på benene. De skriger, når de rykker en fjer ud. Plukningen kan være sæsonbetinget, men behøver ikke at være det.

Fugle kan også få zink forgiftning; ofte via galvaniseret volieretråd. Zinkforgiftning kan konstateres gennem en blodprøve. Her gælder det om at finde kilden til forgiftningen og omgående eliminere den.

Kosten spiller en stor rolle. Der kan være tale om utilstrækkelig og ensformig kost med mangel på A-vitaminer og mineraler. En fugl har behov for en nærende kost for at kunne producere sunde fjer.

Endokrine (hormonelle) sygdomme og sygdomme i kønsorganerne kan ofte korrigeres gennem lette hormonindsprøjtninger hos dyrlægen. Papegøjer, der plukker sig af denne grund, plukker sig ikke sæsonbetinget.

Parasitter (lus, lopper, mider) får ofte skylden for fjerplukning. Naturligvis findes der papegøjer, som plukker sig af denne årsag; men det er kun en ringe andel og ofte stopper plukningen desværre ikke efter behandlingen hos dyrlægen.

Papegøjer, der lider af forhøjet funktion af skjoldbruskkirtelen, er ofte overvægtige, har tilbøjelighed til fedt lipomer og har problemer med fældningen. Fjerene vokser for langsomt eller mangler, sommetider undertrykkes fældningen helt. Huden synes også at være påvirket.

Papegøjer, der plukker sig pga. en hudlidelse lider ofte af kløe og har et klinisk forandret hudbillede.

Smerter kan også forårsage at en fugl plukker fjerene af sig på et givent område f.eks. tæt på leveren hvis den har leverproblemer.

Ydermere findes der papegøjer, der plukker sig pga. en gammel, dårligt helet skade. Det kan eksempelvis være et ældre knoglebrud, der smerter. Plukkere af denne type lader sig genkende ved, at de altid plukker sig det samme sted og lader den øvrige fjerdragt urørt.

Afbrækkede fjerstappe og en dårligt udført vingeklipning kan føre til plukning. Skal en papegøje af den ene eller anden grund stækkes, kan dette, hvis det ikke gøres korrekt, føre til smertende fjersække, som fuglen vil forsøge at fjerne. Afbrækkede fjer bør altid hurtigst muligt fjernes af en dyrlæge, for at undgå infektion og en plukningsproblematik i tilslutning.

Mangel på søvn spiller også en vigtig rolle. De fleste fugle har behov for 10-12 timers uforstyrret nattesøvn; og det er langtfra altid, at dette behov opfyldes i fangenskab.

Det ses nogle gange at hunner begynder at plukke sig på brystet når det er ynglesæson – dette vil være en årlig og tilbagevendende begivenhed samme tid hvert år.

Psykiske faktorer.

Hvis problemet ikke skyldes sygdom, er der tale om et adfærdsproblem, som kan skyldes psykiske problemer forårsaget af ændringer i omgivelserne, stressfulde oplevelser, en persons fravær, flytning til nyt hjem, en ny papegøje i hjemmet, jalousi osv. Permanent stress kan også være årsagen. Nogle gange er der ikke altid en indlysende årsag.

Kedsomhed – mangel på social kontakt med artsfæller og mennesker, intet eller kun lidt legetøj, manglende udfordringer. En understimuleret papegøje keder sig og kan dermed udvikle en uheldig adfærd; herunder fjerplukning. Mange større papegøjer er enefugle og tilbringer mange timer alene dagligt, mens ejeren er på jobbet.

Frustration – kan være mange ting men blandt andet på grund af kedsomhed, ensomhed – mange af årsagerne i nævnt ovenfor kan skabe frustration.

Påvirkning fra mennesker – kan være et menneske som har gjort noget mindre godt som har påvirket fuglen i negativ retning – det kan være råben og skrigen eller måske den er blevet slået ud efter. Der kan også være tale om små børn tæt på (hvis fuglen ikke er vant til børn)– mange fugle er faktisk utrygge ved små børn, pga. deres hurtige bevægelser.

Stereotypi – en hverdag uden afveksling – det samme mad, det samme legetøj, de samme mennesker – ingen udfordringer.

Traume – en oplevelse som har sat sine spor evt. i form af en forskrækkelse eller ubehagelig oplevelse. Det kan være et nyt dyr i hjemmet, en hund der pludselig står og gør og stikker snuden ind i buret, det kan være ufred i hjemmet, skilsmisse, en person der pludselig ikke er der mere, pludselige og drastiske forandringer. Mange fugle oplever også i en årrække at være centrum for ejerens opmærksomhed; og så pludselig får ejeren et barn/børn. Fokus flyttes alt for ofte ensidigt væk fra fuglen og den vil lide under dette tab af sin ”mage”. Nogle fugle udvikler jalousi overfor barnet, der pludselig har tagen fuglens plads som nummer 1.

Når fjerplukning er blevet en uvane.

At identificere problemet kan være nyttigt, men når denne adfærd er startet, er det ikke længere så vigtigt at finde ud af hvad der gjorde udslaget, da det ikke er sikkert, at denne årsag er til stede mere.

•Ignorer en fugl der plukker sine fjer. Sørg i stedet for at den får maser af opmærksomhed når den ikke plukker fjer. Papegøjer kan være meget manipulerende og hvis de får opmærksomhed for en adfærd, vil de fortsætte med at udøve den. Hvis fuglen sidder hos dig når den plukker sine fjer, så råb aldrig op, da fuglen ellers vil forbinde handlingen med at ekstra opmærksomhed. Hellere et bestemt ”NEJ” – sæt fuglen ind og forlad rummet 10 minutter. Tag fuglen ud igen og gentag handlingen næste gang den hiver en fjer ud. Til sidst skulle fuglen gerne holde op i og med at den bliver ladt alene når den laver den uønskede adfærd.

•Kig på omgivelserne – har fuglen måske gnavet i noget som kan være skadeligt og giftigt – i så fald fjern de ting fra rummet.

•Sørg for at luften i rummet ikke er for tør (brug hygrometer) – sørg for at fuglen kommer i bad mindst 2 gange om ugen og gerne hver dag. Et bad hjælper med at bruge overskudsenergi og fokus ændrer sig fra at være destruktiv til i stedet at ordne og pleje fjer.

•Ingen rygning i fuglens nærhed!

•Sørg for at der er masser af friske grene at gnave i.

•Tilbyd varieret kost – frø, spirefrø, frugt, grønt.

•Kontakt dyrlæge – vær sikker på at det ikke skyldes sygdom.

•Sørg for at fuglen er stimuleret med selskab, musik og legetøj. Fjerplukkere elsker at rive papir i stykker og gnave i læder og blødt reb. Næbbet skal hele tiden være beskæftiget

•Tilbyd foder og godbidder i små æsker, så den skal arbejde for at få maden ud.

•Sørg for at den har fået dækket sit behov for vitaminer og mineraler.

•Køb evt. et større bur med mere flyveplads; dvs. plads i længden.

Problemet kan lynhurtigt udvikle sig til en dårlig vane – en selvforstærkende adfærd. Kan sammenlignes med folk der bider negle – de bliver ved og ved selvom det ser grimt ud og det også kan gøre ondt, hvis man gnaver for langt ned – men spørger man folk, der bider negle, så kan de ikke svare på, hvorfor de bliver ved.

Denne adfærd gør noget positivt i form af frigørelse af endorfiner som gør, at man på et eller andet niveau får det bedre. Det er dog ikke videnskabeligt bevist, at det hænger sådan sammen med fugle.

En løsning kan være at bruge et middel som blokerer endorfinerne f.eks. Naltrexone. Dette middel er blevet brugt i udlandet, nok mest i USA, hvor man også har forsøgt psykofarmaka, lykkepiller, til papegøjer mod fjerplukning. Der er ikke rapporteret nogle bivirkninger hos papegøjer.

Eftersom Naltrexone er et middel til afvænning af narkomaner, vil det være vanskeligt for danske dyrlæger på legal vis at få tilladelse til at ordinere produktet. Mulighederne for at ordinere humane præparater er blevet meget begrænset og reglerne håndhæves kraftigt.

Hvad gør man hvis fuglen bliver ved med at plukke sine fjer?

Det er vigtigt at man først og fremmest koncentrerer sig om fuglens ve og vel – trives den – er den glad – snakker og fløjter den – er den aktiv – leger den – spiser den med god appetit? Hvis ja så trives fuglen jo i bedste velgående trods problemet med fjerplukningen. Det kan meget vel være således, at man tror, at nu er fuglen endelig helbredt, hvorefter der kommer et tilbagefald. Dette kan ske med jævnlige mellemrum, men hvis fuglen fortsat ser ud til at trives, så er der kun en vej, og det er at blive ved med at forsøge at komme problemet til livs.

Hvis fuglen ikke trives, så må man forsøge andre løsninger – er den blevet rigtig syg af sin uvane, så er det måske bedst for fuglen at få fred for altid. Det er dog en drastisk løsning, men absolut det bedste for fuglen hvis den er i så elendig en forfatning på grund af sit fjerplukkeri, at det truer helbredet alvorligt. Nogle fugle kan gnave sig selv til blods så de til sidst dør af deres selvdestruktive adfærd. (automutilation) Sådanne fugle er bedst tjent med at få fred – der er ingen grund til at trække pinen ud.

Nogle fugle vil måske også have gavn af at komme i en voliere og få en mage – men det afhænger meget af, hvorfor den plukker sine fjer og hvordan fuglens psyke ellers har det. Det er ikke nødvendigvis lykken for alle fjerplukkere at komme i en voliere med en mage. Nogle er kun præget på mennesker og aner ikke de er fugle. De vil ikke ane, hvad de skulle stille op med sig selv i en voliere fyldt med andre fugle.

Det er i alt fald slet ikke en løsning at sætte fuglen til salg – det er blot at eksportere problemet videre; måske endda til folk som slet ikke har den fornødne erfaring til at gøre noget og gribe ind i tide. I alt for mange tilfælde gentager billedet sig – den nye ejer opgiver også at tackle problemet og sælger fuglen videre og så er den onde cirkel sluttet: Fuglen bliver en vandrepokal.

Hvis man er den (u)lykkelige ejer af en fjerplukker, så må man med tanke på fuglens helbred blive ved med at forsøge at komme problemet til livs. Selvom fuglen måske har fået ødelagt sine fjersække og den altid vil have bare pletter, så er det jo stadig den samme fugl inden i.

Et misforstået problem? Hvad kan vi gøre?

Fjerplukning kan ramme både volierefugle og tamfugle, enefugle og fugle i grupper eller holdt som par – men det er mest alenesiddende tamfugle, der plukker sig. Mange har tendens til at ryste på hovedet og konkludere, at tamfugle er tossede i hovedet – og måske er det også derfor de plukker sig! Ikke nødvendigvis! Mange tror også, at løsningen er et liv i en voliere med en mage – så er lykken gjort – ikke nødvendigvis – så kan de også begynde at plukke deres mage!

Som nævnt tidligere, så kan der være mange årsager til at en ellers sund og rask fugl pludselig begynder at plukke sine fjer.

Alle fjerplukkere lever i fangenskab – forstået således, at hvis de plukkede deres fjer i naturen, så ville de ikke leve længe nok til at vi opdager det. Fjer er nødvendige for at kunne flyve – og det er nødvendigt at kunne flyve for at overleve, hvis man vil finde føde, undslippe fjender og formere sig. Så en fjerplukker i naturen er en død fugl!

Er det fordi vi menensker gør noget forkert når vi opdrætter papegøjer og frem for alt når vi håndopmader dem? Er opdrættet og opvæksten så meget anderleds end den i naturen – er det mangel på det sociale liv i redekassen der gør, at mange papegøjer er disponeret for fjerplukning?
I nogle lande er man gået så vidt, blandt andet i Østrig, at det er forbudt at håndopmade papegøjer for at gøre dem tamme.

Men er det ikke også stressende for en papegøje at blive sat i bur og vænnet til menneskehænder som stor unge når den er afvænnet og har forladt redekassen?

Kunne man evt. kombinere forældreopmadning med en 10 til 30 minutters daglig håndtering af mennesker indtil ungerne af afvænnet? Vil forældrefuglene tillade det? Og vil det ikke lette opdrætternes arbejde med håndopmadningen?

En nok så vigtig rolle spiller også nuværende og kommende fugle ejeres viden om fugle. Så elementær en ting som kosten kan man være uvidende om; for ikke at nævne flyveturen hver dag, betydningen af legetøj, det daglige sociale samvær med fuglen, at undgå lange kløer etc etc. I dag ved mange papegøje ejere faktisk ikke, hvad det kræver at holde papegøje før de står i det. Og så er det måske for sent; man kan ikke overskue det, så megen tid/arbejde hver eneste dag; fugle var ikke lige mig… især hvis en adfærdsproblematik opstår i tilslutning … og man sælger eller vælger at få fuglen aflivet. Derfor er oplysning af uendelig stor betydning for såvel fugl som menneske.

Kilder:

Good Bird af Barbara Heidenreich
Why does my parrot af Rosemary Low
Companion Parrot Handbook af Sally Blanchard
Parrots nr. 78, 79 og 88
WP-Magazin, nr.1, 2006.

Artiklen er skrevet af Pia Nielsen og Tatjana Linnet