CITES

CITES

Hvad er CITES?

Cites er den engelske forkortelse af Conventionen on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora. Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter er en international aftale som trådte i kraft 1. juli 1975.

Aftalen kaldes også Washingtonkonventionen, fordi det var her aftalen kom i stand mellem en række lande. I Danmark har konventionen været gældende siden 24. oktober 1977, og pr. 1. februar 2002 har 157 lande over
hele verden tiltrådt konventionen.

Hvorfor behøver vi CITES?

International handel med vilde dyr og planter har ført til nedgang i bestandene hos mange arter. Washingtonkonventionen/CITES blev indgået for at forhindre at denne handel fortsat skulle føre til kraftige bestandsnedgange hos en lang række dyr og planter og i sidste ende disses udryddelse.

Handel med vilde dyr og planter er i dag en meget indbringende forretning. Den årlige handel involverer på verdensplan mange, mange millioner dyr og planter og omsætningen skønnes at være mindst 40 milliarder kroner.

Hvert år transporteres millioner af levende dyr og planter over hele verden for at imødekomme efterspørgslen på kæledyr og prydplanter. Hertil kommer så de meget store mængder af produkter, som er fremstillet af dyr og planter. Også turister som køber souvenirs medvirker til denne handel.

Washingtonkonventionens/CITES rolle er at sørge for at de vilde dyr og planter, der indgår i denne handel “høstes” fra naturen på en bæredygtig måde. Ureguleret handel kan hurtigt føre til at en lang række dyr og planter vil blive truet med udryddelse. Illegal handel er således en af de største trusler mod en række vilde dyr og planter.

Konventionen anerkender de enkelte medlemslandes ret til at bestemme over deres egne naturressourcer. Samtidig erkender medlemslandene, at et internationalt samarbejde er nødvendigt for at beskytte visse arter af vilde dyr og planter mod overudnyttelse i forbindelse med handel.

Hvordan fungerer CITES?

Omkring 30.000 dyre- og plantearter er omfattet af Washingtonkonventionen/CITES. Konventionen fastsætter forskellige grader af beskyttelse af disse planter og dyr, afhængig af deres biologiske status og hvilken indflydelse handel kan få på denne status.

Således forbyder medlemslandene i fællesskab handel med arter, som er stærkt udryddelsestruede. Det drejer sig om ca. 1.000 arter af planter og dyr. (De er opført på det, der i CITES regi kaldes Liste I (Appendix I). Kun under ganske særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til import eller eksport af disse arter.)

For hovedparten af de arter, som er omfattet af konventionen, gælder at de ikke umiddelbart er udryddelsestruede. De kan imidlertid hurtigt komme i fare for at blive det, hvis ikke den internationale handel kontrolleres nøje. For at kunne ind- eller udføre disse arter, kræves særlige import- eller eksporttilladelser. Ved hjælp af dette særlige tilladelsessystem kan den internationale handel med hver enkelt art overvåges og reguleres. Hvis truslen mod en dyre- eller planteart vokser, skærpes andelsrestriktionerne. Bliver truslen tilstrækkelig stor, kommer arten på listen over stærkt udryddelsestruede arter, hvorved al handel bliver forbudt.

Konventionen beskytter kun dyr og planter, som er genstand for international handel i et omfang, hvor overvågning og regulering er nødvendig. Der kan således findes truede arter som ikke er omfattet af Washingtonkonventionen/CITES, fordi der ikke foregår nogen handel med dem. Omvendt kan selv en beskeden handelvære en trussel, hvis arterne i forvejen er sjældne eller truede pga. ødelæggelse af deres leveområder eller lignende.

De enkelte medlemslande forpligter sig til at overholde konventionens regler. Det kræver at det enkelte land gennem dets lovgivning gør det muligt at gennemføre og håndhæve konventionens bestemmelser. I Danmark gælder EU’s lovgivning på området, som den gør det for alle øvrige EU lande. EU’s bestemmelser er skrappere end konventionens minimumskrav. Eksempelvis kræves tilladelse til visse indenlandske transaktioner. Endvidere er flere arter omfattet af EU reglerne end konventionen forlanger.

De lande, som har tiltrådt konventionen, er forpligtet til årligt at indsende rapporter over ind- og udførsler af dyr og planter. Disse oplysninger bruges til en vurdering af handlens omfang og sammenholdt med de pågældende dyr og planters bevaringsstatus i naturen, træffes beslutninger om reguleringen af handlen med de enkelte arter skal strammes, løsnes eller fastholdes på det eksisterende niveau. Det sker løbende samt på en konference som afholdes hvert 2.-3. år, hvor alle medlemslande mødes og reviderer ind- og udførselsbestemmelserne for en række arter. En tilsvarende vurdering og op- og nedregulering sker sideløbende inden for EU.

CITES’ lister

Reglerne er forskellige, alt efter hvor truede de er. Nedenfor ses oversigten over de tre lister, som CITES opdeler arterne i:

Liste I omfatter arter som er stærkt truede af handel. Handel er forbudt medmindre formålet er ikke-kommercielt.
Liste II omfatter arter som er i fare for at blive truet af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
Liste III omfatter arter som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.

EU’s lister

Inden for EU er arterne opført på fire lister også kaldet bilag. Disse dækker alle arter opført på konventionens lister plus et antal ikke-CITES arter. Det er de arter, som EU-landene i fællesskab har skærpet reglerne for. Det vil sige, at Danmark arbejder efter strengere regler end de regler der følger med CITES.

Bilag A omfatter arter opført på liste I, samt arter som EU betragter som kandidater til en oplistning (liste II, III og ikke-CITES) og arter, som er beskyttet af anden EU-lovgivning (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv). Handel er undergivet bestemmelser svarende til dem der gælder for liste I under CITES. Hertil kommer restriktioner ved køb, salg o.lign. inden for EU’s
grænser.

Bilag B omfatter primært arter opført på liste II, visse liste III og ikke-CITES arter, samt arter der vurderes at udgøre en økologisk trussel mod arter naturligt hjemmehørende i EU. Handel tillades efter skærpede retningslinier i forhold til det der gælder for liste II arter.
Bilag C omfatter arter opført på liste III. Handel er tilladt efter retningslinierne for liste III, men kræver desuden en importmeddelelse ved indførsel til EU. Bilag D omfatter arter opført på liste III, hvor EU-landene har indgivet en reservation, samt ikke-CITES arter hvor importmængden ønskes overvåget. Indførsel til EU kræver importmeddelelse.

Kilde: Skov og Naturstyrelsen; http://www.sns.dk/cites/

Hvilke papegøjefugle er omfattet?

Herunder bringes papegøjefugle listet på deres latinske navn. Du kan lave en artsspecifik søgning på netop din fugl på http://www.cites.org/eng/resources/species.html hvor nedenstående liste er at finde. Du kan søge på flere sprog – dog ikke dansk.

Psittaciformes, Psittacidae, Amazona arausiaca, Amazona barbadensis, Amazona brasiliensis, Amazona guildingii, Amazona imperialis, Amazona leucocephala, Amazona pretrei, Amazona rhodocorytha, Amazona tucumana, Amazona versicolor, Amazona vinacea, Amazona viridigenalis, Amazona vittata, Anodorhynchus spp., Ara ambigua, Ara glaucogularis =373, Ara macao, Ara maracana, Ara militaris, Ara rubrogenys, Aratinga guarouba, Cacatua goffini, Cacatua haematuropygia, Cacatua moluccensis, Cyanopsitta spixii, Cyanoramphus auriceps forbesi, Cyanoramphus cookii =374, Cyanoramphus novaezelandiae, Cyclopsitta diophthalma coxeni =375, Eos histrio, Eunymphicus cornutus =331, Geopsittacus occidentalis p.e. =376, Neophema chrysogaster, Ognorhynchus icterotis, Pezoporus wallicus, Pionopsitta pileata, Probosciger aterrimus, Psephotus chrysopterygius, Psephotus dissimilis =377, Psephotus pulcherrimus p.e., Psittacula echo =378, Pyrrhura cruentata, Rhynchopsitta spp., Strigops habroptilus, Vini ultramarina

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.