Bideri

Alle fugle er udstyret med et næb, som kan bide! Næbbet er et af fuglenes vigtigste kommunikationsmidler, det vigtigste værktøj og det vigtigste våben. Har man tamfugle, vil man uundgåeligt på et eller andet tidspunkt opleve bid; alt andet ville være unaturligt, når man lever tæt sammen med et dyr og håndterer det dagligt. For nogle drejer det sig blot om et par bid i ny og næ i forbindelse med tæmningen af en ikke tam fugl eller træningen af ungfugle; når fuglen bliver bange eller overstadig, skal have medicin eller blot skal ”prøve grænser af”; for andre kan bideriet udvikle sig til et egentligt adfærdsproblem.

Lidt om næbbet

Et fuglenæb – og i særdeleshed et papegøjenæb – er et særdeles kraftfuldt instrument, som kan bruges til mange formål. Papegøjer har ikke brug for læber og tænder, som er nyttesløse sammenlignet med næbbets anvendelighed.

Næbbet gør det ud for både tænder, mund og hænder.

Næbbet kan bruges til at skive, skære, trævle, rive, flå og ødelægge.

Næbbet kan bruges til at bryde for sjov eller til at kærtegne med – det kan bruges til at udforske og til at holde balancen med.

Næbbet bruges KUN som våben ved seriøse trusler eller ved forvirrende signaler/beskeder, som gør fuglen usikker.

Næbbet bruges til at rense og ordne fjer – kløer det, kan næbbet også bruges til kløpind over hele kroppen.

Næbbet kan afskalle selv det mindste frø, knække en nød og elegant plukke en lækker blomst af stilken!

Næbbet kan holde mad og redemateriale, mens papegøjen flyver eller klatrer.

Spidsen af næbbet indeholder en masse følsomme nerver, som kan fortælle papegøjen hvad den rører – ligesom menneskets hænder og fingre kan røre og fortælle.

Et papegøjenæb er i konstant vækst. Hvis papegøjen spiser sundt og forbliver rask og har masser af ting at gnave i, skal næbbet ikke trimmes. Bliver næbbet af en eller anden grund deformt, for langt etc, kan det forhindre fuglen i at æde og det er en potentielt livstruende tilstand, der skal behandles af en dyrlæge.

Næbbet er følsomt og kan endda bløde.

Bid

Alle papegøjer vil på et eller andet tidspunkt bide en eller anden. Bideri er det mest hyppige adfærdsproblem; men det er samtidig også det problem der er lettest at løse – hvis man altså selv er i besiddelse af følgende evner:

• Beslutsomhed
• Pålidelighed
• Tålmodighed
• ……og sidst men ikke mindst skal man kunne tilgive.

Når det at bide er noget, fuglen har lært, kan det ændres ved at ændre på det, der forårsager bideriet eller det, der kommer efter. Et papegøjenæb er et fantastisk stykke værktøj – det er følsomt, stærkt, blidt og skarpt – det kan bruges til at spise med, ordne fjer, kærtegne og forsvare. Et af de mest vigtige og interessante formål, enhver papegøje bruger sit næb til, er ”non-verbal” kommunikation.

En papegøje åbner f.eks. næbbet og kigger på dig for at få dig til at forsvinde – forstår du ikke dette, vil du få et bid.

Papegøjer vil oftest bide når vi forsøger at få dem til at gøre noget de ikke har lyst til – eller hvis vi sætter dem i situationer der gør dem utrygge.

Eksempel

Din papegøje sidder på sin stander og hygger sig; og du kommer så og insisterer på at den skal træde op fordi den skal ind i buret. Papegøjen viser tydeligt at det vil den ikke, men du insisterer og kan derved let få et bid.
Du råber op og trækker hånden til dig og dropper dit forehavende – og papegøjen har lært, at den bare skal bide hvis den vil have fred.

En papegøje bider ikke medmindre der er en årsag – papegøjer bider, hvis der ikke er andre alternativer d.v.s hvis den ikke kan undslippe eller flyve sin vej. En papegøje bider, hvis den bliver tvunget til noget den ikke har lyst til. Den kan også finde på at bide hvis den vil opnå noget bestemt.

Eksempel

Papegøjen sidder på sin favorit plads i vinduet og du vil have den ind i buret. Den bider fordi den ved, at du trækker dig – og den opnår dermed det den ville; nemlig at blive siddende.

Bideri er et af de mest hyppige problemer med tamfugle og som oftest resultatet af ejernes manglende forståelse for fuglen. Problemerne kan deles i 2 grupper – håndopmadede fugle og fugle, der ikke er tamme.

Håndopmadede fugle bider for at dominere og de andre bider i frygt.

Håndopmadet papegøje – hvornår bider den ?

Unge papegøjer er legesyge og nysgerrige og undersøger alt med deres næb – også fingre! De bider ikke hårdt til at begynde med – men en dag gør den og indkasserer så samtidig et udbrud fra ejeren, hvilket set fra papegøjens side er positiv forstærkning.
Lad være med at opmuntre en papegøjeunge til at lege med fingre.

Nogle papegøjer ”kommer til” at bide når de leger – dette skyldes at de er oppe at køre/overstimulerede.

En papegøje kan også bide hvis den er ved at miste balancen – den griber med næbbet.

Når en papegøje bliver kønsmoden, vil den udfordre din autoritet – den kan bide og nægte at adlyde.
Sørg altid for at basis er på plads d.v.s. OP, NED etc. Hvis papegøjen accepterer disse kommandoer, vil den også acceptere dig som flokleder og accepten vil voksen.

Ikke tamme fugle – hvornår bider de?

Ikke tamme fugle bider af frygt og usikkerhed. Det sker typisk, når man forsøger at presse den til noget, den slet ikke er klar til – eksempelvis stikker sin hånd ind i dens bur. Måske var fuglens sidste kontakt med en menneskehånd, da den blev indfanget – dvs. hånden opfattes som en farlig fjende, som fuglen skal forsvare sig imod. Ikke tamme fugle er ikke vant til omgang med mennesker og slet ikke berøring af menneskehænder. For at ændre deres adfærd mht bid, må man arbejde med at ændre deres opfattelse af mennesker. Fuglen skal lære, at mennesket ikke er farligt og dermed ikke målet for dens bid. Det gør man ved at tæmme og træne fuglen. Nogle fugle lærer det hurtigt, for andre kan der være tale om en årelang proces. Det kommer an på både fuglens alder, dens baggrund og det menneske, der tæmmer den. Vil du vide mere om tæmning, kan du med fordel læse denne artikel:
http://www.fugleforum.dk/articles/artikler…&category=6

Hvornår bider en papegøje?

En papegøje begynder ikke at bide, fordi den pludselig bliver aggressiv – aggressiv opførsel og bid kommer sjældent på grund af aggression; men på grund af følgende:

• Papegøjen er forvirret over uklare beskeder/signaler samt mangel på forudsigelighed hos ”floklederen”.

• Ændringer i dagligdagen og rutinerne – mindre opmærksomhed eller mere stress i omgivelserne.

• Papegøjen forsvarer sit territorie eller en udvalgt mage – ofte er det favorit personen der bliver bidt.

• Frygt for truende opførsel fra mennesker, der håndterer papegøjen aggressivt. Aggressiv opførsel overfor en papegøje vil næsten altid blive mødt med aggression fra papegøjen..

• Overstimulering.

• Seksuel og/eller territorial adfærd.

• Almindeligt dårligt humør – papegøjer kan også have en dårlig dag.

• Måske undersøgte den din finger og du overreagerede.

Hvad kan man gøre for at undgå bid?

1. Lade være med at bede papegøjen gøre noget den ikke har lyst til!

Inden fuglen bider, vil den med sit kropssprog vise, hvad den har i sinde. Ved at læse fuglens kropssprog kan man se, at den er utilpas. Man kan derved nå at standse sit forehavende og dermed undgå et bid.

Tegn på, at fuglen vil bide, er meget tydelige: fjerene på hovedet er rejst, næbbet er let åbent. Måske læner den sig tilbage og væk fra dig.
Det er vigtigt at behandle fuglen med respekt og undgå at dominere fulgen. Målet er at få fuglen til at gøre det man ønsker….frivilligt….og formålet er at undgå at blive bidt, skabe et positivt forhold mellem ejer og papegøje og sidst men ikke mindst vil både ejer og papegøje blive gladere.

2. Væn den til at ”træde op” – det er noget den gerne vil – dette gøres ved at rose den og ved positiv påvirkning.

Målet er at få fuglen til at træde op fordi det er noget den synes om. Det er vigtigt, at fuglen er fortrolig og afslappet.

3. Giv fuglen den nødvendige tid til at træde op og fortsæt så træningen, så den træder op hurtigere og hurtigere

Målet er at få fuglen til at træde op når den ser en hånd foran kroppen.

Utilstrækkelig håndtering er den mest gængse årsag til problemer med bideri. Et bid kan betyde mange ting, men oftest prøver fuglen at fortælle et af følgende:

1. ”Du skræmmer mig.”
Instinktiv reaktion på frygt – nervøse mennesker giver nervøse papegøjer. Er du nervøs når du stikker hånden ind til papegøjen, smitter denne nervøsitet af på fuglen og den bider.
Hvad kan du gøre for at mindske nervøsiteten:

a. Sørg for at fuglen har tillid til dig

b. Er du nervøs, så tag en dyb indånding – du vil virke afslappet på fuglen og det vil mindske din nervøsitet

c. Træn op/ned på et stlle og roligt sted

2. ”Du er på mit territorie og du er ikke inviteret.”

Hvis du pludselig stikker hånden ind i buret, kan dette ende med et bid. Årsagen er mistillid – papegøjen beskytter sit territorie

a. Opbyg tillid

b. Lad fuglen invitere dig. Tegn på at du overskrider grænsen er spredte halefjer, rokker fra fod til fod, pupillerne kører og næbbet er åbent. Stop op og tal med fuglen – smil og tal med dæmpet stemme indtil fuglen slapper af. Fuglen læner sig frem og stikker evt. foden frem for at træde op – du er dermed inviteret.

3. ”Jeg er træt.”

Bid sent om aftenen betyder at fuglen er træt. Afhængig af fuglen er 10 til 12 timers søvn det mest optimale – i et seperat lokale og dækket til osv.

4. ”Jeg vil være højere på rangstien end dig.”

Disse bid kommer pludseligt og uden egentlig årsag.
Fuglen leger, slapper af eller kommer pludselig over og bider. Får man et bid må man gøre det klart, at man ikke vil acceptere sådan en handling.

Nogle gange er et bid ikke et bid….

Det er vigtigt at definere, hvad der ligger i et bid. Vigtigt at huske, at der er noget, der ligner bid som ikke er et egentligt bid. En papegøje bruger sit næb som et 3. ben – den bruger sit næb som et 3. ben til at teste om en gren for at se om den kan holde, den griber fat, hvis den er ved at falde ned. Det samme vil den gøre med en fremmed hånd eller arm.

Unge fugle lærer ved at se, høre, lugte, smage og røre. De gennemgår et stadie, hvor alt bliver undersøgt med næbbet. I den periode (normalt inden de fylder 1 år) udvikler mange fugle en dårlig vane med at bide, fordi de finder ud af at de kan ”kontrollere” mennesker ved uhensigtsmæssig brug af næbbet. Det er vigtigt, at man eliminerer problemer hurtigst muligt inden det udvikler sig til noget alvorligt.

Papegøjer bider når de er overstadige – overophidsede og overstimulerede. En overstimuleret papegøje vil ikke adlyde op kommandoen – læs dens kropssprog og stop mens legen er god.

”Forudsigelig uforudsigelig” – når man er opmærksom på sin papegøje, vil man lære at læse dens humør barometer – papegøjer bliver forudsigelige i deres uforudsigelighed.

De fleste bid er egentlig ikke forårsaget på grund af aggressivitet. Næbbet er ikke ment som et våben – men er derimod et følsomt organ til at røre og udforske med.

Hvad skal du gøre når du bliver bidt:

• Reager så hurtigt som muligt UDEN ophidselse. Reagerer du med vrede eller en drama belønning, forstærker du adfærden og problemet eskalerer. Selv om det gør ondt som bare pokker, så optræd roligt som om intet var hændt – derved hjælper du papegøjen til at falde til ro igen.

• Håndter situationen selv hvis du kan – lad være med at lade andre redde dig. Papegøjer lærer hurtigt at bide dig, så den kan komme over hos andre.

• Sæt papegøjen på en stander eller et møbel så roligt som muligt. Er du bange for at blive bidt igen, så forlad rummet og få en anden til at sætte papegøjen i bur. Overvind din frygt og begyndt så at arbejde med papegøjen igen.

• Prøv at forstå, at det ikke er papegøjens fejl – et bid er en reaktion/svar på en situation i omgivelserne, som den ikke forstår.

• Straf aldrig papegøjen – et AV, et par vrede øjne plus et bestemt NEJ er alt hvad den behøver for at vide, at dens opførsel ikke er acceptabel.

• Når du har sundet dig, så prøv at tænke tilbage og find ud af, hvorfor papegøjen bed – det er højst sandsynligt dig, der ikke har været opmærksom i dens nærvær:

o Bevægede du dig for hurtigt?
o Var du stresset da du gik hen til papegøjen?
o Var du ikke opmærksom på papegøjens kropssprog?
o Var papegøjen overstimuleret?
o Har noget i omgivelserne forskrækket papegøjen?
o Forsøgte papegøjen at beskytte dig?
o Havde du en rød t-shirt på eller havde du fået ny frisure?

Selvom du er blevet bidt, så elsker din papegøje dig stadig – tag det ikke personligt. Fordi du får et bid betyder det ikke, at din papegøje er blevet en ”bider” som man ikke kan stole på. Det vigtige er at få afklaret, hvorfor den bed og arbejde videre ud fra det. Bliv ved med at give opmærksomhed og kærlighed. Mange oplever at blive bange for fuglen, fordi den har bidt. Det kan i værste fald blive en selvforstærkende adfærd – du bliver bange for fuglen og det kan den mærke. Og så bider den igen. Og igen. I værste fald kan det ende med, at frygten for endnu et bid betyder, at man ikke mere tør håndtere fuglen. Måske vælger man at sælge fuglen, fordi man er bange for den og derfor ikke gider den mere. Dermed ”eksporterer” man blot et problem, som kan udvikle sig videre andetsteds. Måske kommer fuglen ikke ud af buret mere; hvilket igen udløser en stresssituation hos fuglen. ”Hvorfor kommer jeg ikke ud mere?” En sådan reaktion kan dels forstærke bideadfærden, når fuglen en efterhånden sjælden gang kommer i bideafstand af en menneskehånd; men fuglen kan også i stedet udvikle andre adfærdsproblemer som eksempelvis fjerplukning eller skrigeri i bare frustration. Derfor kan det ikke tydeligt nok understreges, at det er helt essentielt IKKE at ændre adfærd i forhold til en fugl, der har bidt dig, ved at opføre dig anderledes eller virke frygtsom og nervøs. Skal problemet løses, må man overvinde frygten for endnu et bid og arbejde videre stille og roligt. Være konsekvent, lær fuglen og ikke mindst dens kropssprog at kende, analyser hvad der gik galt, da den bed og forsøg at ændre på det. Som nævnt ovenfor, er bideri som adfærdsproblem relativt nemt at løse, såfremt man har viljen til det.

Kilder

The Beak Book af Sally Blanchard
Good Bird af Barbara Heidenreich
Why does my parrot af Rosemary Low
Companion Parrot Handbook af Sally Blanchard
The New Parrot Training Handbook af Jennifer Hubbard
Parrots nr. 85

Artiklen er skrevet af Pia Nielsen og Tatjana Linnet