Adfærdsproblemer

Nymfeparakit biderHvordan opfører en normal papegøje sig? Hvad er normal adfærd og hvad er et adfærdsproblem? Det kan sommetider være meget svært at vurdere. Adfærd som fjerplukning, skrigeri og bideri er alvorlige adfærdsproblemer; men alle fugle både skriger, bider og plukker deres fjer af som en del af deres naturlige adfærd. Hvor går grænsen så, hvornår bliver det til et problem?

Alle fugle ”synger” om morgenen og om aftenen (præcis som de vilde fugle udenfor vores vinduer); papegøjer udstøder høje skrig, når de f.eks. leger, har det rigtig godt eller vil have opmærksomhed. Fugle kommunikerer i høj grad gennem lyde. Det er helt normalt og naturligt. Der, hvor det begynder at ligne et adfærdsproblem, er når fuglen eksempelvis skriger konstant.

Alle fugle bider. Bid er en måde at forsvare sig på og sætte grænser indbyrdes i flokken. Når dette er sagt, er biddet også fuglens sidste forsvar. Dens første er at tage flugten ud af en potentielt farlig situation; herefter følger flere advarsler i form af åbent næb, hvæs/høj lyd. En papegøje vil ofte bide, når den føler sig truet; eksempelvis hvis den ikke er tam/menneskevant og man stikker hånden ind i dens bur. En tam fugl kan også finde på at bide; men så vil det typisk ske i situationer, hvor den bliver overkåd (eksempelvis under vild leg) eller hvis man presser den (den skal have medicin for eksempel). Ellers vil bid mere have karakter af små nap. Når bideriet bliver et decideret adfærdsproblem er det, når fuglen f.eks. bider ved enhver kontakt, bider umotiveret, bider af jalousi, angriber mennesker inklusive ejeren selv.

Alle fugle plukker ind imellem fjer ud. Når en fugl får snavs i fjerdragten og ikke kan fjerne det, hiver de den ødelagte fjer ud. En dårlig fjer hæmmer papegøjen under flyvning og sætter derfor potentielt papegøjens liv på spil. Altså fjernes den. Når fugle er i fældning, mister de mange fjer og det kan se ud som om de plukker sig. Det er dog ikke tilfældet; de pudser bare intenst så de gamle fjer ryger af og giver plads for nye. Når fjerplukning bliver et adfærdsproblem, plukker fuglen umotiveret fjer ud af fjerdragten; ofte på en manisk måde. Der opstår hurtigt bare områder på kroppen og benene. I værste fald fortsætter den med at gnave i sig selv, så der går hul og den bløder.

Mange papegøjeejere er ikke klar over eller er uopmærksomme på de faktorer, der spiller en rolle i deres papegøjes adfærd. Papegøjer er, i modsætning til finker, kanariefugle og andre småfugle, mere komplekse skabninger. De har også god hukommelse d.v.s at deres adfærd kan være forårsaget af tidligere oplevelser.

Normal adfærd

En papegøje vil typisk ”synge” hver eneste morgen, når det bliver lyst; og igen, når natten sænker sig/lyset svinder. Når den har det godt, pludrer den hyggeligt eller giver vilde jungleskrig fra sig under leg. Ofte vil den have en rolig periode midt på dagen, hvor den småsover. Den vil fælde ca. 2 gange årligt. Når man kæler og nusser den, nusser den tilbage med sit næb; måske kommer der ind imellem et kærligt nap, som ikke gør ondt.

Vi kan lære at læse papegøjernes adfærd ved at studere individuelle fugle. Medmindre vi forstår dette, skal vi end ikke gøre os forhåbninger om at prøve at forstå deres adfærd og hvorfor de opfører sig som de gør.

Tegn på en afslappet fugl

•Fuglen ordner sin hale – i sådanne situationer er fuglen meget sårbar overfor angreb fra fjender. Hvis fuglen ordner sin hale i dit nærvær er det et tydeligt tegn på at du ikke bliver opfattet som en trussel.

•Rejser fjerene, puster sig op og ryster sig – oftest en hilsen til et menneske man holder af og stoler på

•Strækker vinger – tydeligt tegn på at fuglen slapper af og føler sig sikker

•Skærer næb – når en fugl sidder og slapper af og skal til at sove.

•Pupiller har normal størrelse

•Leger eller synger/fløjter

•Nusser sig selv i hovedet

Nysgerrig

•En ung fugl – undersøger med næbbet – trykker hårdere og hårdere

•En ældre fugl – læner sig lidt tilbage, næbbet let åbent, holder kroppen væk mens den bukker hovedet/nakken forover for at undersøge genstanden med næbbet

Aggressiv

•Fjer på skuldre og hoved er rejst

•Vingerne let ud fra kroppen

•Næbbet er åbent og klar til at bide

•Små pupiller

•Spredt halefjer

•Hvæser

•Rokker frem og tilbage

Ophidset

•Spredt hale

•Små pupiller

•Høj lyd i form af skrig

•Hos kakaduer rejser de toppen

Angst

•Stram fjerdragt

•Øjne flakker/leder efter en flugtvej

•Sidder rank og tynd

Sygdom

•Sover meget og mere end normalt

•Fjerdragt oppustet

•Hiver efter vejret/tung vejrtrækning

•Øjnene er halvt lukkede

Varm

•Fugle sveder ikke – de åbner næbbet og ånder ind og ud for at køle af

•Vingerne holdes ud fra kroppen

Træt

•Sidder på det faste sovested

•Fjerdragt let oppustet

•Hoved på ryggen

•Skærer næb

•Ryster hovedet lidt

•Tunge øjenlåg

•Et ben trukket op

Kom og tag mig

•En invitation

•Ligger nærmest ned på grenen og trykker sig

•Vingerne er let spredte og ryster lidt

Hvis en papegøje ikke vil forstyrres, men man alligevel bryder ind, så viser papegøjen tegn på at man skal lade være ved at åbne næbbet eller ved at tage ens finger ”blidt” i næbbet og markere let – ikke for at bide. Men den vil bide hvis man fortsat forstyrrer – den vil også bide hvis den er bange.

Hvordan du reagerer på en given adfærd vil influere på den videre udvikling i adfærden. Hvis papegøjen skriger, og du råber tilbage i irritation, så vil fuglen opfatte det som en opfordring og skrige endnu mere. Men ignorerer du skrigeriet, så får fuglen ingen opmærksomhed/belønning og denne adfærd er dermed ikke forstærket.

Når adfærden bliver et problem

Papegøjer er vilde dyr der ofte lever i flokke og det umådelige luftrum er deres rige. Når vi tager papegøjerne til os som tamfugle, ændrer vi deres liv drastisk. For det første sætter vi dem ind i et bur, hvor der sjældent er plads til at røre vingerne. Vi serverer maden, så den ikke skal bruger timer dagligt på fødesøgning. Dernæst holdes mange papegøjer som enefugle; dvs uden artsfæller og dermed fratager man fuglen socialt samvær med artsfæller. Det er så vigtigt at kunne erstatte dens sociale behov med socialt samvær med mennesket i stedet, selvom det selvsagt ikke er det samme. Pointen er, at papegøjer er sociale dyr; præcis ligesom mennesket; og de trives ikke hvis man fratager dem den sociale kontakt. Det gør mennesket heller ikke.

Mange papegøjer sidder alene hele dagen, mens ejeren er på arbejde. Det bliver til mange timer alene hver dag og det kan være hårdt. Det er yderst vigtigt at kompensere for dette, når man så endelig er hjemme; samt naturligvis at sørge for beskæftigelse til fuglen i form af f.eks. legetøj, friske grene at gnave i etc.

Mange papegøjer er flokdyr, men når vi håndopmader dem og holder dem som kæledyr, nægter vi dem kendskab til deres egne arter fra en tidlig alder. Følelsesmæssigt kan dette skræmme dem for livstid – især hvis de er vænnet fra for tidligt. Mange tror, at en håndopmadet papegøje er lig med en papegøje, der er let at håndtere og som forbliver tam og hengiven, men dette kvalificerer ikke automatisk en papegøje til at blive en god tamfugl. Måden, hvorpå papegøjen er håndopmadet og afvænnet, kan have en dybtliggende og langtidsvirkende effekt på dens adfærd.

Helbred og kost er andre faktorer, som kan influere på adfærden. Også omgivelserne d.v.s os mennesker – vi er også med til at påvirke papegøjernes adfærd. Foder og helbred hænger sammen – og igen påvirker dette fuglens adfærd. Helbredet har en lang større indvirkning på fuglenes adfærd end ejerne kan forestille sig. Derfor er det vigtigt, at man tilbyder sin fugl et optimalt og afvekslende foder med frugt og grønt samt evt. vitamintilskud. Flyveture udenfor buret for at røre vingerne er også essentielt.

En anden ting som kan have indflydelse på adfærden er hvorvidt der er en mellemhandler mellem opdrætter og køber f.eks. en dyrehandel. Man ved ikke, hvad en fugl har været igennem på sin vej. Mange papegøjer har måske siddet alt for længe i en dyrehandel, hvor folk kommer i en lind strøm og kigger på den. Foderet er sjældent særligt inspirerende, flyveture er helt ude af billedet og som regel sidder den der helt alene. Det kan den blive skadet af psykisk og adfærdsmæssigt på længere sigt.

Det er heller ikke ligegyldigt hvor i huset papegøjens bur er placeret – det er altafgørende for helbred og humør at den føler sig tryg. Derfor skal buret altid placeres op ad en væg, ikke midt i rummet med åbent til alle sider. Den skal også gerne opholde sig der, hvor menneskene i huset er; det vil typisk være stuen.

Det er ligeledes vigtigt at papegøjen er involveret i så mange aktiviteter som muligt for at den får sit behov for kontakt og socialt samspil opfyldt og dermed bliver en velfungerende, social papegøje. Menneskene i huset er medlemmer i flokken.

Uacceptabel adfærd kan også være forårsaget af papegøjens ønske om at fange sin ejers opmærksomhed – især hvis den føler sig overset. Hvis en papegøjeejer efter nogle år begynder at tage sin fugl for givet og ikke længere giver den så meget opmærksomhed som før hen

Vær altid opmærksom på hvilket humør du er i, da dette influerer på din papegøjes adfærd. Især hvis du bliver irriteret på den. Hvis den i forvejen spiller op og du bliver irriteret, så gør det kun tingene værre. Inden vi begynder at skyde skylden på papegøjerne, skal vi stoppe op og tænke over om det er noget vi selv har gjort. Hvis man bliver irriteret, så er det bedre at forlade rummet hvor papegøjen står.

Det er hårdt arbejde og besværligt at ændre en uønsket adfærd – der findes ingen manual for hvordan et givent problem bliver løst. Derimod er der mange måder at løse et problem på – igen skal dette ses ud fra omstændigherne som ligger til grund for problemet samt den inviduelle papegøej. Nok kan papegøjer være ens af udseende – men ikke to papegøjer er ens i deres adfærd.

Mange papegøjeejere er ikke i stand til at ændre en uønsket adfærd hos deres papegøje – af den simple årsag, at de ikke bliver ved længe nok og nogle gange fordi de har fået dårlig rådgivning. Man kan ikke træne eller opdrage en papegøje på samme måde som en hund – er der først opstået en uønsket adfærd, så må man bevare roen og tålmodigheden mens man arbejder med at få brudt den uønskede adfærd

Det er vigtigt at huske på, at man ALDRIG bør straffe sin papegøje for en uønsket adfærd. Det vil ikke løse problemet – det vil skade forholdet mellem ejer og papegøje og gøre problemerne endnu værre.

Man kan ikke straffe en papegøje – de er ikke i besiddelse af en logisk sans der gør, at de kan forstå en evt. straf for en given handling – de kan ikke se sammenhængen mellem opførsel og konsekvens.

Mere end et klart ”NEJ” og et bestemt blik er nok til at forstærke papegøjen i dens negative adfærd og det er i sig selv en belønning.

Man skal forsøge at løse problemet – hvad der ligger til grund for papegøjens evt. skrigeri – dette er mere nyttigt end straf. Tit og ofte er det ikke papegøjens opførsel der skal ændres først. Det er menneskets måde at håndtere en problem papegøje, der ændrer papegøjens adfærd.

Slå den over næbbet….pust den i ansigtet…..hiv en fjer ud….sæt den i et mørkt skab….dæk buret til….sprøjt vand på den….slå på buret…vis hvem der bestemmer….skub den på gulvet….fjern mad og vand….
DISSE TING ER ABSOLUT IKKE NOGET SOM LØSER PROBLEMERNE – TVÆRTIMOD !!!

Alligevel praktiseres de af flere og man hører ind imellem metoder som ovennævnte brugt som løsningsmodel. Disse ting distraherer fuglen her og nu, men løser ikke problemet på lang sigt. Er desuden både forvirrende og tillidsnedbrydende for papegøjen og kan forværre problemerne.

Alle papegøjeunger har fra starten potentiale til at blive gode kæledyr. Mange af dem bliver dårligt socialiserede og mange papegøjeejere formår desværre ikke at bevare deres papegøjer tamme og tillidsfulde.

Nogle papegøjeejere arbejder intenst på at få løst problemerne mens andre vælger at skille sig af med deres papegøje. Tit og ofte skyder vi mennesker skylden på papegøjerne uden selv at tage ansvaret for problemerne og ulykken. Uanset hvordan vi vender og drejer situationen, så er det ALDRIG papegøjerne skyld – de vælger ikke selv at blive problem papegøjer.

Nogle mennesker burde aldrig komme nær en papegøje og ej heller eje en. Det er højrystede mennesker med store armbevægelser – ting der virker truende på en papegøje, der foretrækker mennesker med stille og rolige bevægelser og en stemme i et behageligt toneleje. De har ikke begreb skabt om, hvad en stor fugl kræver, hvilke behov den har og er ikke indstillet på, at det koster. Både økonomisk (i form af dyrlægeregninger, legetøj, foder), følelsesmæssigt (i form af den daglige kontakt, evt. bearbejdelse af problemer) og rent egoistisk. Man bliver nødt til at give afkald på noget andet, hvis den fornødne tid skal bruges på papegøjen.

Nogle mennesker anskaffer sig en papegøje fordi det er smart, de vil gerne have en fugl der kan lære mennesketale og fordi det tiltrækker opmærksomhed at gå rundt med den på skulderen. Modsat eksempelvis hunde, så knytter papegøjen sig ikke automatisk sin ejer. Ligesom papegøjer kan fornemme om et menneske er nervøst eller i dårligt humør. Man skal arbejde for at få en papegøjes tillid. Får man i stedet et bid, har man grebet det forkert an!

Kilder:
“Why does my parrot “af Rosemay Low
“Good Bird” af Barbara Heidenreich
“Companion Parrot Handbook” af Sally Blanchard
“Parrots” nr. 89

Artiklen er skrevet af Pia Nielsen og Tatjana Linnet

Skriv et svar

Du skal logge ind for at svare.